Animal Trainer by Charles Chaplin - Copyright © Roy Export Co.Ltd

Artiklen nedenfor stammer fra magasinet "Viser/Visor", nummer 10, udsendt efteråret 2017. Forfatteren er derfor ved indledningen til 2022 63 år gammel og ikke 59...

Af: Kim Ravn-Jensen

Jeg er 59 år gammel og dermed ældre end de fleste aktive sangskrivere. Derfor er det logisk, at jeg kender flere ældre viser end de folk, som skriver nye viser. Hvis jeg nu synes, at alting var bedre i gamle dage, kan denne opfattelse så have relevans for andre?

Det afhænger vel af, hvad jeg mener med ”alting”. Jeg tænker især på tekniske aspekter, som nogle gamle viser har, og som mange nye viser mangler. Og jeg spekulerer på, om nutidens sangskrivere for alvor har taget stilling til, om der kan være fordele forbundet med at lade sig inspirere af fortiden.

I denne artikel vil jeg fokusere på to træk: verselinjer af forskellig længde samt en sammenhæng mellem tekst og melodi, hvor melodien understøtter teksten, som om teksten blev fremsagt helt uden melodi. For ikke unødigt at fremhæve et gammelt nordisk forbillede, bruger jeg som illustrerende eksempel Animal Trainer fra Chaplin-filmen Limelight (1952).

I kan se og høre sangen her: http://www.charliechaplin.com/en/films/9-Limelight/articles/243-Animal-Trainer

Teksten lyder således:

Animal Trainer
Music and lyrics by Charles Chaplin

I’m an animal trainer
a circus entertainer
I’ve trained animals by the score
lions, tigers and wild boar.
I’ve made and lost a fortune
in my wild career.
Some say the cause was women
and some say it was beer.

Then I went through bankruptcy
and lost my whole menagerie
but I did not despair.
I got a bright idea.
While searching through my underwear
a thought occurred to me
I’m tired of training elephants
so why not train a flea?
Why should I hunt for animals
and through the jungle roam
when there’s local talent
to be found right here at home?

I found one but I won’t say where
and educated him with care,
and taught him all the facts of life
and then he found himself a wife.
I give them board and lodgings free
and every night they dine off me
They don’t eat caviar or cake
but they enjoy a good rump steak
off my anatomy,
off my anatomy.
It is an odd sensation
when after meals they take a stroll
around the old plantation.

Now I’m as happy as can be
I’ve bought them lots of tricks you see
and now they’re both supporting me
they’re both supporting me.

Walk up, walk up
I’m the greatest show on earth
walk up, walk up
and get your money’s worth
See Phyllis and Henry
those educated fleas
cavorting and sporting
on the flying trapeze
So any time you itch
don’t scratch or make a fuss
You never can tell you might destroy
some budding genius.

©Copyright 1954 by Bourne Co. Copyright Renewed. All Rights Reserved. International Copyright Secured

I fjerde verselinje har Chaplin tabt sutten og tryklægger ”wild boar” forkert. Ellers er sproget enkelt og uden hverken fortænkte associationer eller omvendte ordstillinger. Som nævnt er rytmen meget talesprogspræget, og verselinjerne er ikke lige lange. Det smitter ikke af på melodien, som ikke gør noget væsen af sig i nogen retning, men bare understøtter og fungerer – med én tone pr. stavelse overalt.

I visse nordiske kredse har begrebet ”den litterære vise” en særlig udsøgt klang. Nogle litterære viser har ikke de træk, jeg ovenfor roser Animal Trainer for – i litterære viser finder man ofte skabelonagtige rytmer, omvendte ordstillinger, prætentiøse associationer og stavelser, som trækkes ud over flere toner. Omvendt sikrer Animal Trainer’s ture under bæltestedet sangen mod nogensinde at blive kaldt litterær.

Hver gang en nutidig sangskriver tager et blankt stykke papir frem, bør vedkommende tænke over, hvilke tekniske værktøjer der bedst vil klæde den lille ny. Denne artikel fortæller en historie om gamle dage, da selv en stumfilmskunstner kunne finde på at inddrage redskaber, som af grunde, jeg ikke kender, sjældent benyttes i dag.