En ny ep af Gunni Torp. Foromtalen lyder spændende og udfordrende. Og det er den i sandhed også. Et lille mesterværk i ord og toner.

Holger Bjørnholt-Fink

2021 11 15 Gunni TorpDet er en yderst speciel oplevelse at lytte til denne ep.Der er umiddelbart ikke meget melodi at lytte til, og akkompagnementet virker meget ensformigt. Men det er der vel en mening med. Når man lytter nærmere efter, er der melodier, endda meget fine.Og teksterne virker vedkommende og ind-under-huden agtige. De er minimalistiske, men netop dette forhold er absolut styrken ved dem. Alt det overflødige er barberet væk. Det kommer stærkest frem i titelnummeret, som ikke stikker noget under stolen, men alligevel ikke serverer hele meningen på et sølvfad. Et gammelt ord siger ”Show, do not tell” (vis, fortæl ikke) og det er ovennævnte et fremragende eksempel på.
De 12 toner og håndfulden af ord er min absolutte favorit og hjemsøger mig jævnligt, så der har Gunni efter min mening et hit.Ingen tvivl om, at Gunni Torp vil noget med sine sange, men akkompagnementet er efter min mening ikke med til at fremhæve de gode tekster og de fine melodier. Det er ikke de musikalske kompetencer fra akkompagnatørerne, det skorter på, tværtimod, men netop derfor undrer det mig, at akkompagnementet er lavet så ensformigt, som det er.
Gunni synger meget klart, udtryksfuldt og distinkt, men desværre drukner hendes stemme af og til i akkompagnementet, hvilket er meget uheldigt, da det netop er teksterne og sangen, der er det stærkeste på denne ep.
Det skal tilføjes, at jeg har hørt Gunni Torp live og solo med sang og harmonika. Det er en fascinerende oplevelse og meget forskellig fra ovennævnte.
Pladeselskab og nr. er ikke opgivet.

2021 11 15 Flemming BehrendFlemming Behrend synger her en bunke viser; nogle har han selv lavet, andre har han sat sit eget præg på.
Af: Holger Bjørnholt-Fink
Flemming Behrend har begået en cd med kendte og nye viser med en spændvidde fra Ingemann og Oehlenschläger til Sigfred Pedersen og – Flemming Behrend. Han har en tydelig diktion, men ikke meget udtryk i sin stemme, hvilket er en skam, da sangene er gode og godt instrumenteret, først og fremmest af Flemmings fremragende guitarspil, og med meget fin opbakning fra en bassist og to dygtige violinister. Flemmings egne sange har indhold og gode melodier, der kunne fortjene at blive sunget med lidt mere kant. Når han laver kor til sin egen sang, kommer der lidt mere liv i kludene, som f.eks. i hans udgave af det gamle Sand På Gulvet hit Imellem Esbjerg Fanø. Men som helhed er det ikke uinteressant at lytte til.

 

En udmærket sangstemme og gode instrumentale præstationer er det, der præger denne udgivelse. Der er ingen tvivl om, at Anne Odgård vil noget med sin musik, men hvad?

Af: Holger Bjørnholt-Fink

2021 11 15 Anne OdgaardDet er en flot udgivelse, Anne Odgård her har begået.Hun synger med en klar og ren stemme, men lidt for lillepigeagtigt. Melodierne forekommer mig at være for indadvendte og svære at synge med på – hvis det altså skulle være meningen. Der er gode tekster fra Inger Christensen, Mads Mygind, Iben Krogsdal, Ole Sarvig og Anne Odgård selv. Hun står selv for kompositionerne, der dog ikke altid yder teksterne retfærdighed. Specielt synes jeg ikke, hendes melodi til Dejlighedssang af Inger Christensen passer særlig godt. Der er budskaber i den religiøse genre og også nogle, der er mere verdslige. Hun spiller selv på flygelhorn, hvilket er en afveksling fra alle dem, der forfalder til den sædvanlige guitar eller klaveret. Musikerne er særdeles kompetente, men jeg kunne ønske mig lidt mere spillerum for dem. Det ville efter min mening klæde sangene. Det hele er meget inderligt og pænt, nok lidt for pænt.
Plademærke og nummer ukendt.

Den gode Esben Langkniv har kastet sig ud i meget langt projekt – i ordets bogstaveligste forstand. Han har udgivet en hel cd med sange om Gudenåen, der jo som bekendt er Danmarks længste vandløb.

Holger Bjørnholt-Fink

Det er en samling af blandede bolsjer, såvel tekstmæssigt som musikalsk.Forstået på den måde, at der er lidt af hvert, lige fra sagnet om jætten/halvguden Gudar, der har lagt navn til Gudenåen og til beretningen om åen, der flyder ud i Randers Fjord og som her kommer til orde. Der er mange ord og mange melodier, men jeg kan ikke helt se sammenhængen. Den kommer måske ved flere gennemlytninger.Musikalsk bakkes Esben op af Tom Bilde, som ellers slår sine folder som bassist hos Lars Lilholt, men som her viser sig som den multiinstrumentalist, han er. Selv spiller han en habil guitar. En cd, der kræver lidt fordybelse, før den åbner sig.
Plademærke: Gateway Music