Af: Ole Christensen

Jeg er skeptisk overfor alt hvad der er trådløst. Der kan være støj, interferens og manglende forbindelse. Kabler er dog også bøvlede på scenen, hvor der oftest er flere instrumenter. Den spanske guitar kan ikke enes med et jackkabel, hvor der sidder en afbryderkontakt integreret i kablet. Forbindelsen knaser og vi er ofte to, der skal bruge guitaren. Det bliver hurtigt indviklet og ubekvemt.

Derfor besluttede jeg mig for at prøve en trådløs enhed til guitar trods alt. Valget faldt på NUX, som jeg har gode erfaringer med i forvejen. Firmaet producerer alt, hvad der har med elektronik til guitar og bas at gøre. Det trådløse system fås i to udgaver. En 5 Ghz og en 2.4 Ghz. 5 Ghz udgaven er en smule dyrere, men kan bestemt anbefales, da 2.4 Ghz båndet er mere trafikeret af alt mulig andet trådløst som fx. bluetoothforbindelser. Sættet består af en sender og en modtager, der oplades med et medleveret Y kabel mini USB som kan kobles til en strømforsyning, der minimum skal lade med 1 ampere. Medmindre specielle forhold gør sig gældende, finder de to enheder hinanden med det samme, når man tænder dem. Der er ti kanaler at vælge imellem og systemet vælger automatisk frekvens. Det er dog muligt selv at indstille frekvensen, hvis det er nødvendigt. En mute funktion gør det muligt at skifte mellem forskellige instrumenter uden at publikum plages af klik eller skratten. Den stabile rækkevidde er op til 30 meter og det er mere end nok til de fleste sammenhænge. Jeg testede i en koncertsituation, hvor der desuden var tre headsets, en kablet mikrofon og en kablet guitar.
 

Virkelig smart, at opbevaringsboksen samtidig fungerer som powerbank. Prisen er absolut rimelig i forhold til lydkvalitet, rækkevidde og kapacitet.

Virker enheden så på alle pickupsystemer? Ja, på de mest almindelige og både på aktive systemer, der ofte findes indbygget i akkustiske instrumenter og på passive systemer som fx. elektrisk guitar. I specielle tilfælde kan det være nødvendigt med en jackadapter, der laver et stereosignal til mono. Hvis forbindelsen mellem enheden og den aktive pickup rumler, kan det skyldes at afstanden mellem enheden og pickupsystemet er for lille. Det kan løses med et tyndt forlængerkabel. Jeg har dog ikke oplevet nogle af disse problemer. Jeg har afprøvet systemet på bas, ukuleler, western spansk og elektrisk guitar.

Med hensyn til brug og opladning er der bogstavelig talt tænkt ud af boksen. Det praktiske itui beskytter ikke blot sender og modtager, men indeholder en powerbank, der kan oplades i løbet af ca. 2½ time. Sender og modtager kan således oplades på vej til spillestedet. Jeg har endnu ikke nået at spille batterierne flade, men producenten lover fire timer pr. opladning. Powerbanken kan oplade enhederne i hvert fald to gange før den selv må en tur i stikkontakten. Prisen er aboslut rimelig - omkring 1300 kr. Hvad så med lyden? I mine ører fuldt på højde med et highend kabel.
Der findes masser af tests af både 2.4 GHz versionen og dens efterfølger (som jeg har testet).
NUX C-5RC 5.8 GHz Wireless Guitar System

Digitech Trio+ er en smart guitarpedal, der leverer bas og trommer til dit guitarspil. Den erstatter ikke levende musikere, men den er god når man skal øve sig eller hvis man komponerer sin egen musik.

Af: Ole Christensen

Digitaliseringen har betydet en revolution i lyd. Et eksempel er Trio+ pedalen, der som navnet antyder, bakker din guitar op ved at foreslå et akkompagnement med bas og trommer. Det er en overbygning på en traditionel looper-pedal, der er kendt af mange guitarister. Pedalen rummer en række stilarter: Rock, pop, blues, latin og jazz, blot for at nævne nogle stykker. Hver stilart rummer indstillinger for varierende baslinjer og trommerytmer. Man kan indspille i en stilart og bagefter skrue sig igennem de øvrige 11 stilarter, hver med mulighed for 12 forskellige baslinjer. Hvis man komponerer sin egen musik, er det virkelig noget, der sætter gang i kreativiteten. Det er ganske enkelt sjovt.

Akkordprogression
Arbejdsgangen er i princippet simpel, men man kommer alligevel til at bruge nogle timer i øvelokalet for at få det til at fungere. Først skal ”bandet” lære, hvad der skal spilles. Det foregår ved, at man tilslutter en guitar med pickup og spiller en akkordprogression. Herefter kommer der et forslag til, hvordan bas og trommer kan lyde. Oveni det indspiller man sin akkordprogression igen og nu kan den høres. Det kunne eksempelvis være en 12-takters blues i E. Så er det ellers bare at fyre soloen af så øvelokalet ryster. Den kan selvfølgelig også optages. Jeg spår ikke pedalen nogen stor fremtid i studiet eller på scenen, men den er så afgjort god, hvis man gerne vil øve sig i samspil, forbedre sine skalaer eller hente inspiration til sine kompositioner. Tempoet kan sættes op og ned uden at det går ud over pitch. Det er en stor fordel, hvis man gerne vil øve sig systematisk.

Overføring
Der er mange tilslutningsmuligheder, men desværre lagres sangene i pedalens eget format, så man skal spille igennem en mixer, hvis man vil overføre lydfilerne til sin computer og bearbejde dem yderligere. Der er ganske vist en usb-port, men den bruges i øjeblikket kun til firmwareopdatering. Man må håbe, at en kommende firmwareopdatering gør det muligt at overføre wav-filer direkte til musik-redigerings-progammet på computeren via usb. Enheden kan rumme 12 sange, der hver for sig kan have op til fem sektioner, der kan kombineres med den indbyggede sequencer. Man kan downloade software, der gør det muligt at kopiere sange mellem computeren og enheden. Det kan kun lade sig gøre ved at udtage det medfølgende microSD kort (8 gb klasse 10) og sætte det i computerens kortlæser. Min erfaring med kortlæsere i enheder er, at de kan gå i stykker, når fjederen bliver slap, så det er bestemt ikke nogen optimal overførselsmetode. Gaffatape pynter ikke.