Vi taler om doeden Ledreborg skovbegravelse 2220x1110

Foto fra Humanistisk Samfunds hjemmeside


Af: Kim Ravn-Jensen

I de fleste sammenhænge er det muligt at forberede sig, før det falder naturligt at synge en sang enten alene eller sammen med andre. Men når et dødsfald rammer, har man ofte andet at tænke på. Derfor tyr mange til hævnvundne sange sunget i hævdvundne sammenhænge – men passer det til nutidens behov?

Kirken er en hævdvunden institution, men heller ikke kirkens salmer er rigtig gode
I 1867 skrev forfatteren Christian Richart et syngespil over eventyret Tornerose. Mens syngespillets helt står foran slottet, parat til det sidste nøk, bryder han ud i den sang, vi kender som Altid frejdig. Syngespillets komponist tillod sig dog at rette formuleringen ”med et fadervor i pagt” til ”gode alfer står på vagt” og fjernede dermed den stort set eneste kristne reference, sangen overhovedet indeholder.
Alligevel er Altid frejdig Folkekirkens bredest accepterede bud på en salme til en bisættelsesceremoni. Der er altså plads til forbedring også i den institution, de fleste opsøger, når et dødsfald rammer, og noget skal gøres.

At tænke i alternativer er særdeles relevant i dagens sekulære samfund
Det kan imidlertid både tænkes, at afdøde ikke ønskede sig nogen kirkelig medvirken, og, at de efterladte ikke ser nogen mening med at inddrage troen på noget, der er svært at få øje på i situationen.
Her står de fleste famlende, men organisationen Humanistisk Samfund tilbyder faktisk løsninger, både med hensyn til stedet for en ceremoni og ceremonien selv. Det er uden for denne artikels emne, at de også tilbyder andre ceremonier som for eksempel bryllupper og konfirmationer uden kirkelig reference.

Sangaften i København den 28. oktober 2021
Som led i en temauge, Humanistisk Samfund kaldte ”Vi taler om døden”, gennemførtes for nylig en sangaften i Valby Medborgerhus i København. Arrangørerne var ikke tilfredse med tilslutningen – 10 personer, inklusive indforskrevet pianist og forsanger.
Overtegnede var derimod udmærket tilfreds med at tilbringe nogle timer i selskab med folk, der virkelig havde tænkt over tingene. Vi blev ført kompetent gennem et hæfte med 25 sange, hvoraf nogle var velkendte, mens andre var nyere, og en enkelt kun var få uger gammel.
Blandt de velkendte sange var:
- Om lidt bli’r her stille
- Stjernefart (Shu-bi-dua)
- Svantes svanesang
- I dit korte liv
- Hvem kan sejle foruden vind
- Så længe skuden kan gå
- Har du viser, min ven
- Septembers himmel er så blå
- Sensommervise
, altså sange, som folk, der interesserer sig for viser, ofte er fortrolige med allerede.

Men problemet er vel fortroligheden eller manglen på samme
Fagfolk (de kaldes hymnologer) taler om, at en salme eller en sang er ”indsunget”. Det er vel fraværet af den egenskab, der stiller sig i vejen for, at tingene kan udvikle sig, så mennesker uden følelsesmæssig tilknytning til kirken kan få netop den afskedshøjtidelighed, de måtte ønske sig.
Her kan overtegnede kun få øje på de virkemidler, en dyrker af visesang på forhånd er fortrolig med: viljestyrke og bevidst indøvning. Sidstnævnte giver næppe mening i festligt lag blandt visevenner, men så må man jo finde på noget andet.
Denne artikel bliver til et debatanlæg, når overtegnede nu spørger: Hvilket ”andet” skal man finde på?

Henvisninger:
- Humanistisk samfund
- Jørgen Kjærsgaard: Salmehåndbog, Det kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2002
- den nyskrevne sang Farvel til dig

 

2021 12 13 Peter Vuust 24X30 PHOTO by Stephen Freiheit RGB 1P6A7432 
 Peter Vuust, leder af Center for Music in the Brain.
Han er også musiker, har undervist på konserva-
toriet og har skrevet bøger, blandt andet Musik på
hjernen. Foto: Stephen Freiheit.


Af: Ole Christensen

Bevilling til grundforskning i musikkens betydning for fællesskab og sammenhold.

Peter Vuust og hans forskningsteam på Center for Music in the Brain under Aarhus Universitet får 46 millioner danske kroner over de næste år. Pengene skal bruges til at gøre os klogere på, hvad der sker i hjernen, når vi er fælles om musik – fælles om at synge, spille og lytte til musik.
- Vi begyndte med at undersøge, hvordan musik påvirkede os individuelt: Hvordan vi oplever, lytter og bevæger os til musik – og om vi alle reagerer ens på musikalske påvirkninger (Viser nr. 15). Nu går vi skridtet videre og undersøger, hvordan musik påvirker os kollektivt: Hvad sker der, når vi sammen spiller musik, lytter eller synger sammen, sådan som mange af os har gjort fredag aften i de seneste måneder, siger Peter Vuust.
Peter Vuust henviser til erfaringerne under Coronapandemien og den kendte alsang under Anden Verdenskrig. Begge dele gav os en følelse af ikke at være alene i verden.
- Musikken giver os en følelse af fællesskab. Det vi vil prøve at finde ud af er, om der opstår en synkronisering af hjerner, når vi synger og spiller. Er det tilfældet, hvordan sker det så? Vi vil undersøge musikeres hjerner, når de spiller sammen. Bliver man ”socialt harmoniseret” og tænker og føler det samme?
Musik har også et kreativt element. Det bliver tydeligt, når fx jazzmusikere improviserer. Det sker typisk ved at ”trade” et tema. D.v.s. en musiker spiller en relativ kort stump improvisation, der så videreføres eller udbygges af andre i bandet. Det er en slags musikalsk samtale. Alle, der har prøvet det vil vide, at det er både sjovt og inspirerende og at ideen til en ny sang kan opstå på den måde.
- Kan vi kortlægge hvad der sker under en improvisation, kan vi måske finde ud af mere om den måde hjernen er kreativ på. Implikationerne kan være meget vidtrækkende fordi viden om den ”raske” hjernes funktion måske også kan give et fingerpeg om, hvordan vi kan rehabilitere mennesker med hjerneskader, siger Peter Vuust.

2021 11 29 Marianne foto Suste Bonnen 1024x683Fællessangen har fået nyt liv under coronakrisen, hvor vi fra marts til St. Hans i juni på DR TV har sunget sammen med Phillip Faber, DR pigekorets dirigent. Det skete hver morgen – først i hans hjem og senere i DR´s koncerthus. Fredag aften var der også fællessang, når nogle af vore store scenekunstnere fortolkede det fælles gods. Men hvad er det, der gør en sang til en fællessang? (Foto: Suste Bonnen).

Af: Kirsten H. Jørgensen

Marianne Søgaard er ansat på Silkeborg Højskole, hvor hun er musiklærer. I Kristeligt Dagblad skrev hun et debatindlæg i juni, hvor hun påpeger, at Phillip Faber ikke står alene.  Grundlaget for fællessangen er blevet skabt af pædagoger, lærere, frivillige, komponister og sangskrivere. Hun har i mange år beskæftiget sig fællessang, både praktisk og teoretisk. Hun er også tekstforfatter og sangskriver.

En god fællessang
Hvad mener du, der skal til for at skabe en sang, der er slidstærk og appellerer til alle generationer?
Hvis jeg vidste det, ville jeg være rig og slet ikke sidde her men på en ø i luksus :-) Det er jo en sangskrivers våde drøm at gøre netop dét. Og jeg tror ikke, man kan analysere sig fuldt ud til det. For hvis sangen er alt for generel i et forsøg på at nå alle, ender den med at blive "flad" og intetsigende. Bliver den derimod så specifik, at den omhandler en bestemt historisk begivenhed, en bestemt by, et bestemt politisk synspunkt eksempelvis, kan den måske have hitpotentiale her og nu, men ikke på længere sigt. Men tit er det jo sange, der er skrevet til en bestemt lejlighed, som formidler nogle mere generelle menneskelige værdier, som viser sig at stå stærkt gennem tiden. Man kunne nævne mange - se i Højskolesangbogen, hvor mange sange, der er skrevet til lejligheder, fx åbning af Storebæltsbroen, fejring af seminarier, højskoler, efterskoler osv.!



Godt håndværk
Hvad karakteriserer en god fællessang?
En god fællessang er én, hvor versefødderne er til at gennemskue, hvor ordene ligger rigtigt i munden, og hvor melodi og tekst komplementerer hinanden på fineste vis. Der findes heller ikke kun én god fællessang. Der findes mange, og jo mere forskelligartede og mangfoldige, jo bedre! Man kan godt tænke, at Carl Nielsen har "skabelonen" for den gode fællessang; men sådan er det ikke, selvom han har skrevet fantastiske sange. Det har Kim Larsen, Katrine Muff Enevoldsen, Bo Holten og Pia Raug også, og det i vidt forskellige genrer.

Kim Larsen, John Mogensen, Bamses Venner og Lars Lilholt har en bred folkelig appel og er gode håndværkere. De har skrevet omkvæd, som er "hits" og lette at synge med på. Især Kim Larsen er svær at komme uden om som én, der virkelig har leveret sange til børn, unge og voksne. Med sjove, kloge og frække tekster, der ligger godt i munden: Jutlandia, Rabalderstræde og Papirklip er nogle af mine yndlings...


Uopslidelige sange
”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød mor” bliver ofte brugt som fællessange og kendes af alle generationer. Hvad gør netop disse sange specielle og populære?
Carl Nielsens vidunderlige, dybt sangbare melodier, der er skrevet som en del af et nationalt projekt om at løfte fællessangen. Harald Bergstedts dybt poetiske tekster, der både rummer det konkrete, det abstrakte og det uhyggelige (Solen er så rød mor, hvor døden nævnes i en situation, hvor barnet ligger på puden og skal give sig hen til søvnen). Jeg ved en lærkerede er konkret, men har også et mere abstrakt poetisk lag: mon ikke vi alle sammen har en lille lærkerede, noget vi værner om og passer på, og kun betror vores nærmeste, hvis nogen overhovedet? Den skildring af et barn, der ved noget, og holder på hemmeligheden; det er et tillidsbånd, der beskrives. En andægtighed over for det, man skal værne om og de hemmeligheder, man har lovet at holde.

 

Farlige sange

Er der emner, der er ”yt” eller tabu at bruge til fællessang?

Spændende spørgsmål. Nogle politiske sange deler naturligvis vandene, men kan være meget vigtige og give afløb for spændinger i samfundet, som vi hellere vil synge om end slås om (se stridighederne i USA lige nu). Sange kan være sprængfarlige, og ingen magthaver kan styre sangens kraft (tænk på Sønderjyllands historie). Jeg ville selv være varsom med tyk ironi og sarkasme i sange, for det forplumrer tingene - nogle synger måske ikke "ironien", men tager derimod teksten dybt alvorligt. Et eksempel kunne være Frit land med gruppen ulige numre, som er optaget i den nye version af Højskolesangbogen. På et tidspunkt siger teksten "ryster du på hånden så vælter det jo ind, over landets grænser ind i stuen i mit sind". Jeg er temmelig sikker på, når jeg tager sangens afsender i betragtning, at han ikke selv ville sige: "vi må stå fast på grænsebomme, for ellers vælter det ind med flygtninge i Danmark, og de kommer helt ind i min stue". Carl Emil Petersen, som har skrevet teksten, bruger en vending fra højrefløjen i dansk politik, som jeg tror, han selv tager afstand fra. Nogle vil læse det ironisk - men andre, som ikke er enige med C.E. Petersen, men derimod er enige med højrefløjen i dansk politik, vil synge linjen og mene den dybt alvorligt.

Kreativitet og coronakrise

Oplever du en større kreativitet med hensyn til at lave nye sange, der egner sig som fællessang?

På grund af corona? Ja, det var så chokerende. Vi vågnede jo op til et nyt verdensbillede. Og den slags har det med at kalde på sange. På reaktioner af forskellig art - politiske analyser, sundhedsfaglige analyser selvfølgelig, men også den følelsesmæssige bearbejdning, som sange og digte, kunst og litteratur kan tilbyde.

Desuden kommer der en ny Højskolesangbog. Udvalget bag sangbogen har været ude at prikke nogle sangskrivere på ryggen og opmuntret dem til at prøve kræfter med nye fællessange, selv om de ikke har gjort det før. Det har helt sikkert en betydning for, at det er så populært lige nu. Og så har der været forskellige store markeringer, som har fællessang som en drivende motor: Alsang, DGI's landsstævne næste år. Jeg oplever, at mange kunstnere inden for populærmusikken er optagede af at byde ind på fællessang. Så jo, der er nok særlig grøde i det for tiden på grund af flere parametre.

De sociale medier og fællessang

Hvad betyder de sociale medier for udbredelsen af fællessang?

Meget – det, at DR har sendt fællessang hver morgen og hver fredag under COVID-19, har haft allerstørst betydning for, at fællessangen lige nu er så populær. Det kobles sammen med fortællinger om alsang under anden verdenskrig; sangen som stille protest, som reaktion på det svære, sang som forløser af længsel efter at være sammen, mærke hinanden, længes efter bedre tider, siger Marianne Søgaard.

2021 11 29 Marianne Sgaard fotograf Franseska Mortensen 768x512
Fakta om Marianne Søgaard (Foto: Franseska Mortensen.)

Født i 1982. Til daglig musiklærer på Silkeborg Højskole. Hun spiller klaver til fællessang og koncerter og underviser store kor og vokalensemble. Holder ofte sangaftner og korworkshops i hele Danmark. Bor i Silkeborg.

Har studeret på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor hun er uddannet sanger i 2009. Vandt i 2018 DR P2´s konkurrence om at skrive Danmarks nye fødselsdagssang for voksne ”Fantastiske fødselar”. Har flere sange og salmer optaget i Kirkesangbogen (2015) og har udgivet et nyt soloalbum ”Skybrud” i april 2020. Skriver løbende nye fællessange og samarbejder med mange forfattere. Hun er sopran i vokaltrioen ”Trækfugl”, som synger Højskolesange i nye arrangementer. Har også været dukkefører og turneret som skuespiller og musiker med bl.a. Folketeatret. Kilde: Alsang.dk

 

 

 

 

 

phillip3

Phillip Faber i Morgensang med Phillip Faber (foto: Mikkel Suppras)

 

Phillip Faber – succesen, der kom ind med coronaen

Af: Kim Ravn-Jensen

Den danske redaktion portrætterede i magasinet Visor nr. 17 to yngre mennesker, der begge har en konservatorieuddannelse i bagagen. De bruger den forskelligt – Phillip Faber bruger sin i så mange sammenhænge, at det kan være svært at bevare overblikket. Det overblik prøver vi hermed at formidle med udgangspunkt i Phillip Fabers dybe kendskab til dansk sangkultur.

Lidt fakta:
Født 1984
Konservatorieuddannet i komposition og direktion – talrige amatørprojekter samtidig
2013: Leder af DR’s Pigekor
2016: Første gang quizmaster i Den klassiske musikquiz
2017: Tildelt DR’s Sprogpris
2020: Vært i Morgensang med Phillip Faber (hver dag) og Fællessang – hver for sig (fredag aften)

Det gik pludselig stærkt
Visse af bladets læsere er muligvis opmærksomme på, at en smitsom virus begyndte at brede sig i Nordeuropa omkring marts 2020. Som leder af DR’s Pigekor tænkte Phillip Faber straks, at når nu folk sad isoleret i deres hjem, var der potentiale i at formidle den danske sangskat gennem massemedierne. I første omgang kunne DR’s ledelse ikke se lyset, men da et prøveskud på pigekorets facebookside opnåede 120.000 visninger, gav ledelsen grønt lys for Morgensang med Phillip Faber hver morgen på direkte flow-tv (også i radioen).


Personkult er ikke Phillip Fabers stil
Udsendelsen fik hurtigt over en million faste seere. Opskriften var én dansk sang fra guldalderen for 100 år siden plus en helt anden slags sang. På søn- og helligdage blev der sunget salmer, men på andre dage sang Phillip Faber popsange eller sange for børn. Alle sange fik nogle formidlende ord med på vejen.
Undervejs lærte Phillip Faber, hvad mange visesolister allerede ved: Tænker man på sin egen situation som solist over for et større publikum, begår man dumme fejl. I den situation hjælper kun et totalt fokus på værket og en helhjertet identifikation med publikum.
Men også den lektie tog Phillip Faber til sig og blev bedre og bedre. I sin sidste tid som morgenvært blev det muligt at invitere gæster i studiet – for eksempel den fra DR’s børneudsendelser kendte Bamse (et gigantisk klædningsstykke med en skuespiller indeni).
Mange danskere stiftede disse morgener for første gang bekendtskab med en anden side af professionel korledelse: Opvarmningsøvelser. At rulle med hofterne og lave underlige ansigter (for at smidiggøre artikulationsmuskulaturen) vil i lang tid fremover være forbundet med Phillip Fabers person.


På toppen trak Phillip Faber sig tilbage fra morgen-tv
Morgensang med Phillip Faber viste sig i sommeren 2020 at spærre for Phillip Fabers øvrige arbejdsopgaver, som er ganske mange: I regi af DR leder han pigekoret og Malko Dirigentskolen, og så er han quizmaster og drivkraften bag Den klassiske musikquiz, der på syvende år sender 10 episoder om året (en moderne udgave af Musikfrågan Kontrapunkt).


Men han fik da også skrevet en bog…
Phillip Fabers bog Den danske sang er skrevet sammen med Rikke Hyldgaard og er anmeldt på side xx i dette blad. Her får man dels væsentlige elementer af Phillip Fabers livshistorie, dels en gennemgang af hans 20 yndlingssange. Der er overtegnedes opfattelse, at skal den slags gøres for lægfolk, kan det næppe gøres bedre: Melodien får muligvis en mere udførlig beskrivelse end teksten (der nu også får sit), men det store fokus på sammenhængen mellem en god sangs hovedelementer rammer en garvet viseven lige i hjertekulen.
Unge sangskrivere kan af bogen erfare, hvordan en god melodi spænder sig i en bue med den højeste tone et sted mellem midten og slutningen. De kan også – suppleret med eksempler fra udenlandske melodier – erfare et simpelt grundelement i nordisk visekunst:
Hver stavelse har sin egen tone.


Ikke født til et liv med musik
Det fremgår af Phillip Fabers bog, at hans forældre var fremme i skoene på mange områder, men musikken havde han for sig selv. Heldigvis fik han tidligt en god klaverlærer, som kunne danne modvægt til en mere besynderlig karriere som drengesopran til begravelser og et drengekor, han aldrig befandt sig godt i.
Men han fandt sine præferencer inden for den danske sang og opdagede en dag, at hans barndomsværelse tidligere var komponisten Kai Normann Andersens arbejdsværelse. Efter tre år på et musikgymnasium tog han så konservatorieeksamen i direktion og komposition.


Voksen som 29-årig
Phillip Faber har selv fortalt, at da han i 2013 tiltrådte som leder af DR’s Pigekor, kunne han ikke længere klare sig som en ”flink fyr”. Det fremgår af bogen, at han dels overtog et kor med en velbegrundet arbejdsdisciplin, dels har udbygget den, så at godt 50 unge kvinder og deres dirigent i dag kan kombinere et maksimum af professionel intensitet med den afslappethed, der er nødvendig for at kunne gå på vandet, når det virkelig gælder.
Ét eksempel blandt mange: Før koret går på scenen, siger alle til hinanden: ”Alt er meningen!” Det skal forstås som, at enhver uregelmæssighed under koncertafviklingen skal forbigås af de andre og vil blive øjeblikkeligt tilgivet.


Alt er velovervejet
Overtegnedes respekt for Phillip Faber steg yderligere et par grader, da jeg så et tv-interview, hvor han var i studiet med kommunikationseksperten Christian Have. Her reflekterede Phillip Faber ubesværet over det mediepolitiske paradigmeskifte, der lå i, at flow-tv vendte tilbage efter at have været dømt ude af eksperterne: Pludselig ønskede danskerne at se samme tv-udsendelse samtidig!
Phillip Faber belyste ved samme lejlighed med flere udenlandske eksempler, hvordan korklang overalt har fået mere bund de seneste år – man kunne også kalde det saft og kraft. Det giver naturligvis mening, når sangene skal udtrykkes af kvinder i alderen 16-22 år. Den kategori opfattedes muligvis som ubefæstede sjæle ved korets etablering for godt 80 år siden, men samme opfattelse slipper man næppe af sted med i dag.
Phillip Faber nævner i interviewet også sit ”klovnegen”, som han blandt andet udnytter i sin rolle som quizmaster. Selv den side af sig selv har han altså fuldstændig styr på.


En stjerne er født – men hvilken?
Det er naturligvis en æresbevisning, at Phillip Faber sidste sommer opnåede at blive parodieret gentagne gange i tv-revyen ”Revy på afstand” (se billede nedenfor). Men ser man Phillip Faber gennem parodistens og manuskriptforfatternes briller, ser man en yngre mand, som er utilpas ved at møde det virkelige livs mere grumsede realiteter – en slags forvokset barnestjerne.
Og det er jo ikke den virkelige Phillip Faber. Jeg vover den påstand, at Phillip Faber i kraft af sine ubesværede og vidtspændende kompetencer er et nummer for stor til den almindelige, leverpostejsfarvede dansker. Her i landet opnår udøvende kunstnere ofte folkets kærlighed i kraft af deres fejl. Druk, uheld i kærlighed og almen uansvarlighed kan være et helvede for en kunstners nærmeste omgivelser – men sjældent for dennes karriere…

 phillip4

Skuespiller Carsten Svendsen parodierer Phillip Faber. Foto: ”Revy på afstand” – DR/A&M Productions

phillip1

Forfatterens barnebarn lytter som etårig til den fællesnordiske børnesang Dyrene i Afrika (Egner/Rasmussen/Stentoft – privatfoto)

 

Kilder til denne artikel:
https://da.wikipedia.org/wiki/Phillip_Faber
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/phillip-faber-efter-faellessang-exit-jeg-kan-ikke-blive-ved-med-vaere-mr-nice-guy
Udsendelsen KulturHave på tv-kanalen dk4 med Christian Have og Phillip Faber
https://da.wikipedia.org/wiki/Morgensang_(tv-program) (komplet sangliste)
Bogen Den danske sang (ISBN 978-87-400-6331-8), Politikens Forlag (2020)

 

Phillip Fabers yndlingssange ifølge bogen Den danske sang (hvor sangene bringes og gennemgås):
Solen er så rød, mor (Bergstedt, Nielsen)
Sov sødt, barnlille (Grundtvig, Laub)
Det dufter lysegrønt af græs (Åhlén, Wirsén, Johansen)
Jeg ved en lærkerede (Bergstedt, Nielsen)
Den allersidste dans (B. Müller, Andersen)
Tit er jeg glad (Ingemann, Nielsen)
Tunge, mørke natteskyer (Knudsen, Nielsen)
Påskeblomst! hvad vil du her? (Grundtvig, Nielsen)
Spurven sidder stum bag kvist (Aakjær, Aagaard)
Der er ingenting i verden så stille som sne (Rode, Hamburger)
Den blå anemone (Munk, Harder)
Danmark, nu blunder den lyse nat (Larsen, Ring)
Nu går midsommer ind i Danmarks stue (Estvad, S.S.Schultz)
Nu falmer skoven trindt om land (Grundtvig, Nebelong)
Sig nærmer tiden (Blicher, Ring)
Man binder os på mund og hånd (Henningsen, Andersen)
I dit korte liv (Henningsen, Andersen)
Lyse nætter (Winding, Bentzon)
Se, nu stiger solen (Knudsen, Ring)
Dejlig er jorden (Ingemann, trad. schlesisk)

 

Denne artikel er tidligere offentliggjort i magasinet Visor (nr. 17)

2021 11 19 Foto Martin Dam KristensenLangt flere mænd end kvinder skaber og spiller musik. Der er mange hypoteser om, hvorfor det er sådan. Nu skal en spørgeskemaundersøgelse grave et spadestik dybere for at klarlægge årsagerne, så vi kan tage diskussionen i musikmiljøet på baggrund af data i stedet for hypoteser (Foto: Martin Dam Kristensen).

Af: Ole Christensen
Det kommer måske ikke bag på nogen, at kvinder er stærkt underrepræsenterede indenfor den skabende og udøvende musik. Indenfor næsten alle kunstarter er det en kendt tendens. I en artikel på dr.dk gøres der dog opmærksom på, at kvindelige malerkunstneres værker er på vej op i pris, men hvad sker der på det musikalske område? Tal fra Koda, der varetager komponister, tekstforfattere og musikeres rettigheder, taler deres tydelige sprog. Blot 19 procent af Koda's medlemmer var kvinder i 2019. Det er synd at sige, at de kvindelige kunstnere er blevet hørt, for her står det endnu værre til. Kvinderne modtog kun 10 procent af de samlede udbetalinger fra Koda i perioden. Ser man på top ti listen over de mest spillede Gramex-artister, er antallet af kvindelige repræsentanter her et rundt
nul.

Diskrimination
Den omfattende spørgeskemaundersøgelse kommer også ind på spørgsmål om seksuelle krænkelser, uønskede bemærkninger om udseende, forskelsbehandling med hensyn til aflønning og muligheden for scene-eksponering. På den måde kan undersøgelsen ses som en forlængelse af me-too debatten.
Resultaterne skal give aktører i hele musiklivet mulighed for at skabe vidensbaserede projekter, som modvirker de strukturelle og kulturelle barrierer, der hindrer lige vilkår i musikbranchen for mænd og kvinder, fremgår det af pressemeddelelsen.

Penge fra Koda
Pengene til undersøgelsen, der forventes færdig inden årets udgang, kommer fra en bevilling fra Koda Kultur.  Koda samarbejder med Rosa (Dansk Rocksamråd) Folkemusikorganisationen Tempi, komponisternes organisation Snyk, JazzDanmark og DanskLive.

Publiceret 22-11-2021