Alsangprojektet markerede 75-året for Danmarks befrielse i maj 1945. Det blev til omkring 900 arrangementer landet over i perioden 2019-2021. Nu er der blevet udgivet en bog med titlen 100 stemmer, hvori markante kulturpersonligheder svarer på spørgsmål om fællessang og alsangs betydning.

Af: Ole Christensen
Det kunne have været en rigtig læsevenlig bog som jeg ville have slugt fra cover til cover. Desværre skal man kigge godt efter, hvis man vil finde andet end almindelige lovprisninger af fællessangens betydning for individet, kulturen og samfundet. Alle de medvirkende bliver stillet de samme spørgsmål. Måske er de blevet bedt om at svare skriftligt. Der er ingen uddybende spørgsmål eller noget, der vækker eftertanken hos læseren, medmindre den interviewede selv har valgt at gøre sig umage. Ingen gider læse en skabelon. Som læser fristes man derfor til at scrolle hurtigt igennem. Det er ikke nogen god læseoplevelse. Derfor stiller formen sig i den grad i vejen for indholdet. Det er synd at man skal lede så længe efter de gode pointer.
Der er dog flere guldkorn. Her skal dansk journalistiks bedste sure gamle mand, Georg Metz, fremhæves:
Hvad betyder fællessang for dig?
”Glæde hvis klaveret er stemt, og koret går til den med den energi, god musik nu en gang kræver.”
Er fællessang vigtigt for et samfund som det danske?
Det er meget svært at svare nej, når man er inviteret til at bidrage til en bog, der handler om fællessang. Man kan vælge at nuancere svaret og det gør Georg Metz så:
”Det kommer helt an på anvendelsen. National fælles sang kan være forfærdende i forkerte munde.”

Også andre af respondenterne når ud over almindelighederne. Det gælder eksempelvis sangskriveren Ivan Pedersen, som er grundlæggende pessimistisk. På spørgsmålet om, hvor fællessangen bevæger sig hen i løbet af de næste årtier, lyder svaret:
”Jeg frygter det er under afvikling. Men hvis der skal være fællessang i fremtiden, skal man finde modeller for, hvordan generationerne kan mødes om det at synge.”
Han påpeger, at selv om Højskolesangbogens redaktion gør en kæmpe indsats for at forny udvalget, falder ”gamle brugere” fra og erstattes ikke af nye.
”Jeg er selv gammel, men alligevel træt af sangbogens oprindelige fællessange, der næsten alle havde bund i kirkelivet og landbruget til sidst bliver man træt af at synge om fugle, afgrøder, årstider, såning, høst og malkekøer.
Problemet med nye sange, der kunne opfattes vedkommende for en ny generation af sangglade er, at de er meget svære at få til at fæste rod hos folk. Børnene bliver tidligere ’voksne’ end nogensinde, og hører, ser og interesserer sig mindre og mindre for det, deres forældre interesserede sig for, så hvorfor skulle man lære de nye sange, som færre og færre gider skrive, da der ingen efterspørgsel er,” siger Ivan Pedersen.

Atter andre respondenter er inde på, at fællessangen ikke blot er inkluderende, men også ekskluderende.  At skrive en fællessang, der rammer alle ligger et sted på skalaen mellem vanskeligt og umuligt – og måske er det ikke en gang ønskeligt.

Hvis man droppede kulturpingerne og lavede en repræsentativ statistisk undersøgelse, hvordan ville resultatet så se ud? Ideen er hermed videregivet.

100 stemmer  kan downloades som pdf her