Lone Valentin
valentin.lone@get2net.dk
Visens Venner i Nordsjælland er en viseforening, hvor vi synger danske og nordiske viser på vores viseaftener, som finder sted i Sognegården, Asminderød, den anden fredag i september, oktober,
november, januar, februar og marts måned.
På en viseaften åbnes dørene kl. 18, og viseaftenen varer til kl. 21.30. Medbring madkurv og det gode humør, så sørger vi og eventuelt optrædende udefra for underholdningen.
Visens Venner i Nordsjælland blev stiftet tilbage i 1971, så det er en gammel viseforening, men vi er bestemt ikke gamle af sind.
Vores viseblad SKJÆLM udkommer 3-4 gange i en sæson. Bladet sendes ud pr. mail til alle vores vennekredsmedlemmer og til vores aktive.
Kontingentet er 250 kr. årligt.
Entreen er 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for gæster.
Kort sagt: Er du glad for musik, og kan du lide at synge/spille med på gode viser, så bliv medlem af vores vennekreds – eller spring ud i det og bliv aktiv hos os. Se under linket ”bliv medlem” på vores
hjemmeside vvin.dk
På et forhåbentligt gensyn!
Visens Venner i Nordsjælland
Bestyrelsen