VISENS VENNER I DANMARK
Vedtægter
Gældende fra 9. marts 2024
§ 1 Navn:
VISENS VENNER i DANMARK (VVD) er en sammenslutning af samtlige foreninger, der lovligt bærer navnet ”VISENS VENNER”.
§ 2 Formål:
VVD har som formål:
a) at bevare den danske visetradition og styrke og forny visen i Danmark.
b) som indehaver af retten til navnet ”VISENS VENNER” at sikre, at navnet kun bæres af foreninger, hvis formål er at fremme interessen for overvejende nordiske viser og særligt at bevare og udvide kendskabet til danske viser.
c) at styrke samarbejdet mellem danske foreninger af ”VISENS VENNER”, samt
d) at formidle samarbejdet med andre foreninger af visedyrkere, herunder specielt VISENS VENNER i Norden.
§ 3 Optagelse:
1) En forening som ønsker at bære navnet ”VISENS VENNER”, kan søge optagelse i VVD i henhold til den af landsmødet vedtagne optagelsesprocedure. Inden den stiftende generalforsamling skal foreningen, have sine forslag til vedtægter godkendt af VVD samt forpligte sig til at være medlem af VVD og til at respektere sammenslutningens afgørelser. Foreningen kan herefter opnå navnet ”VISENS VENNER”.
2) VISENS VENNER I DANMARK kan optage enkeltmedlemmer efter ansøgning fra disse. Enkeltmedlemmer forpligter sig til at overholde VVD’s vedtægter. Enkeltmedlemmer kan deltage i medlemsforeningers arrangementer på lige vilkår med foreningens egne medlemmer, ligesom medlemmer fra andre foreninger kan. Hvis man som enkeltmedlem underholder i VV foreninger, skal det ske på VVD vilkår. FU opretter og administrerer en medlemsliste.
§ 4 Deltagelse i lands- og regionalmøder:
1. Hver af de tilsluttede foreninger vælger hvert årblandt sine medlemmer 1 eller2 delegerede til VVD. De tilsluttede foreninger har ret tilat sende 1 eller 2 delegeredetil det årlige landsmøde.
2. Foreningerne har pligt til at holde VVD underrettet om navne og adresser på deres formand og kasserer.
3. Enkeltmedlemmer kan deltage såfremt pladsen tillader det.
§ 5 Ledelse:
1. VVD’s opgaver varetages af et forretningsudvalg på 3 personer. På landsmødet vælger forsamlingen formand, kasserer og sekretær, således at formanden vælges i ulige år, kasserer og sekretær vælges i lige år. Der vælges ligeledes en suppleant for et år ad gangen.
Formand, kasserer, sekretær og suppleant kan genvælges, så længe vedkommende er medlem af VVD.
En forening, der afgiver et medlem til forretningsudvalget eller en suppleant, har ret til at sende en ekstra delegeret til landsmødet.
2. På samme måde vælger forsamlingen en revisor og en revisorsuppleant for ét år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
3. Hvis et medlem af forretningsudvalget udtræder inden sin valgperiodes udløb, indtræder suppleanten i forretningsudvalget, indtil førstkommende landsmøde, hvor et forretningsudvalgsmedlem vælges for den resterende del af valgperioden.
4. Ingen forening kan have mere end 1 delegeret i forretningsudvalget.
5. VVD tegnes af formanden samt et andet medlem af forretningsudvalget.
§ 6 Økonomi:
1. VVD’s regnskabsår følger kalenderåret.
2. Foreningerne betaler et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes på landsmødet.
Kontingentet beregnes for de respektive foreninger ud fra det største af følgende to tal:
- Foreningens største antal medlemmer i det forløbne år
- Det gennemsnitlige antal af tilhørere (medlemmer og ikke-medlemmer) på foreningens viseaftner i det forløbne år.
3. Ifølge gældende aftale mellem VVD og KODA er foreningerne forpligtede til at betale KODA-afgift via VVD.
Aftalen, der er pristalsreguleret, udgør pr. 1. januar 2023: 294,63 kr. pr visearrangement. VVD forpligter sig til at indhente og oplyse antallet af visearrangementer til KODA fra 1.1 til 31.12 i det forgangne år. VVD opkræver beløbet i lokalforeningerne og afregner herefter til KODA.
4. Såvel kontingent som KODA-afgift skal være VVD’s kasserer i hænde senest 3 uger efter opkrævningen. I modsat fald fortabes stemmeretten, indtil betalingen har fundet sted.
5. Alle VV foreninger er forpligtet til at indsende oplysninger om medlemstal og antal arrangementer, samt det gennemsnitlige antal tilhørere (medlemmer og ikke-medlemmer) på foreningens viseaftner i det forløbne år efter kassererens anvisninger.
§ 7 Landsmødet:
1. Landsmødet er øverste myndighed for VVD.
2. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, hvor ikke andet er bestemt i vedtægterne.
3. Hver forening og hvert medlem af forretningsudvalget har en stemme. Enkeltmedlemmer har ikke stemmeret.
4. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
I tilfælde af stemmelighed ved personvalg foretages en ny afstemning. Resulterer denne også i stemmelighed, foretages lodtrækning.
5. Det ordinære landsmøde afholdes hvert år på en lørdag i marts og indkaldes af formanden med mindst 3 ugers varsel med endelig dagsorden.
6. Forslag der ønskes behandlet på landsmødet under pkt. 4 i dagsordenen, samt ansøgninger om optagelse i VVD, der ønskes behandlet under pkt. 6 i dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 4 uger før landsmødet, således at materialet kan udsendes samtidig med dagsordenen.
7. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:
- Valg af dirigent samt 2 stemmetællere
- Forretningsudvalgets beretning
- Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab, som udsendes sammen med indkaldelse til landsmødet
- Indkomne forslag
- Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af kontingent og rejsegodtgørelse. Materialet udsendes samtidig med endelig dagsorden
- Optagelse/ophør/udelukkelse af lokalforeninger
- Valg af:
- formand (ulige år)
- kasserer (lige år)
- sekretær (lige år)
- suppleant til forretningsudvalget (årligt)
- revisor og revisorsuppleant (årligt)
- Fastsættelse af værtsforening og dato for kommende års landsmøde. Afgørelse om behov for kommende års regionalmøder, værtsforeninger hhv. øst og vest for Storebælt samt datoer for regionalmøder.
- Eventuelt
8. Vedtagelser, der måtte kræve ændringer i de enkelt foreningers vedtægter, har først gyldighed i foreningerne, når og hvis vedtægtsændringen gennemføres på foreningens generalforsamling, som skal afholdes senest 2 måneder efter vedtagelsen på landsmødet.
9. Afgørelse om tilslutning af nye lokalforeninger eller udelukkelse af en lokalforening, som af en eller anden grund ikke længere måtte opfylde betingelserne for at bære navnet ”VISENS VENNER”, kan kun ske på et landsmøde og kræver, at 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer herfor.
§ 8 Ekstraordinært landsmøde:
Ekstraordinært landsmøde afholdes, hvis forretningsudvalget finder det nødvendigt. Eller: hvis 1/3 af lokalforeningerne har indgivet skriftlig og motiveret begæring herom til formanden og i så fald senest 1 måned efter begæringen.
§ 9 Vedtægtsændringer:
Ændringer i vedtægterne kan kun foretages på et landsmøde og kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer for vedtægtsændringerne.
§ 10 Nedlukningstruet lokalforening:
Hvis en lokalforening påtænker nedlæggelse, foranlediget af f.eks. skrantende økonomi, svindende medlemstal, svindende antal udøvere eller andet, skal VVD’s forretningsudvalg orienteres. Såfremt bestyrelsen eller mindst 1/3 af den nedlukningstruede lokalforenings medlemmer ønsker det, indgår VVD’s forretningsudvalg og repræsentanterne for den nedlukningstruede lokalforening i et samarbejde med formålet: i fællesskab at søge en mulighed for videreførelse af lokalforeningen.
§ 11 Opløsning:
1. Opløsning af VVD kan kun ske på et landsmøde.
2. Til opløsningen kræves, at mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer herfor.
3. Opnås dette ikke, kan der med sædvanligt varsel indkaldes til ekstraordinært landsmøde med det ene formål, som angives i indkaldelsen, at beslutte VVD’s opløsning. På dette møde kan opløsningen besluttes ved almindelig stemmeflerhed af de tilstedeværende stemmeberettigede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
4. Samtidig med opløsningen skal der træffes beslutning om anvendelsen af VVD’s eventuelle midler, som skal doneres til musiske formål.
5. VVD har ved det stiftende møde i København den 16. september 1972 fået overdraget retten til navnet ”VISENS VENNER”.
Ved opløsning af VVD overgår retten til navnet igen til den oprindelige indehaver: ”VISENS VENNER, KØBENHAVN”. Så længe ”VISENS VENNER, KØBENHAVN” eksisterer, kan denne bestemmelse ikke ændres.
Således vedtaget – efter godkendelse i de enkelte foreninger- på Fællesrepræsentationens stiftende møde den 16. september 1972 på ”Den Gyldne Fortun”, København.
- Vedtægterne er tilrettet for så vidt angår § 6 stk. 3 Økonomi i overensstemmelse med aftale med Koda gældende pr. 1. januar 2013. Ændringen godkendt på Landsmødet den 20. september 2014 i Kalundborg.
- Vedtægterne er ændret for så vidt angår ny § 10 Nedlukningstruet lokalforening. Hidtidig § 10 er derefter ændret til § 11. Ændring vedtaget på Landsmødet i Horsens den 17. september 2016.
- Vedtægterne er blevet ændret løbende og senest i september/oktober 2020 ved skriftlig afstemning (via e-mail), idet det planlagte landsmøde i Kjellerup den 12. september 2020 blev aflyst på grund af Covid-19-situatonen.
- Vedtægterne er blevet ændret for så vidt angår § 2, stk b, § 3, stk 1 og 2, § 4 stk 1,2 og 3, § 5, stk 1, § 6, stk 1, 2, 3, 4 og 5, § 7, stk 3, 5, 7, 9, §9 og § 11, stk 2 og 3. Ændringer er vedtaget på landsmødet den 16. september 2023 i Vanløse.
- Vedtægterne er blevet ændret for så vidt angår §6, stk 5. Ændringen er vedtaget på landsmødet den 9. marts 2024 i Faxe.