Peter Vuust, leder af Center for Music in the Brain. Han er også musiker, har undervist på konserva- toriet og har skrevet bøger, blandt andet Musik på hjernen. Foto: Stephen Freiheit.

Af: Ole Christensen
Bevilling til grundforskning i musikkens betydning for fællesskab og sammenhold.
Peter Vuust og hans forskningsteam på Center for Music in the Brain under Aarhus Universitet får 46 millioner danske kroner over de næste år. Pengene skal bruges til at gøre os klogere på, hvad der sker i hjernen, når vi er fælles om musik – fælles om at synge, spille og lytte til musik.
- Vi begyndte med at undersøge, hvordan musik påvirkede os individuelt: Hvordan vi oplever, lytter og bevæger os til musik – og om vi alle reagerer ens på musikalske påvirkninger (Viser nr. 15). Nu går vi skridtet videre og undersøger, hvordan musik påvirker os kollektivt: Hvad sker der, når vi sammen spiller musik, lytter eller synger sammen, sådan som mange af os har gjort fredag aften i de seneste måneder, siger Peter Vuust.
Peter Vuust henviser til erfaringerne under Coronapandemien og den kendte alsang under Anden Verdenskrig. Begge dele gav os en følelse af ikke at være alene i verden.
- Musikken giver os en følelse af fællesskab. Det vi vil prøve at finde ud af er, om der opstår en synkronisering af hjerner, når vi synger og spiller. Er det tilfældet, hvordan sker det så? Vi vil undersøge musikeres hjerner, når de spiller sammen. Bliver man ”socialt harmoniseret” og tænker og føler det samme?
Musik har også et kreativt element. Det bliver tydeligt, når fx jazzmusikere improviserer. Det sker typisk ved at ”trade” et tema. D.v.s. en musiker spiller en relativ kort stump improvisation, der så videreføres eller udbygges af andre i bandet. Det er en slags musikalsk samtale. Alle, der har prøvet det vil vide, at det er både sjovt og inspirerende og at ideen til en ny sang kan opstå på den måde.
- Kan vi kortlægge hvad der sker under en improvisation, kan vi måske finde ud af mere om den måde hjernen er kreativ på. Implikationerne kan være meget vidtrækkende fordi viden om den ”raske” hjernes funktion måske også kan give et fingerpeg om, hvordan vi kan rehabilitere mennesker med hjerneskader, siger Peter Vuust.