Phillip Faber i Morgensang med Phillip Faber (foto: Mikkel Suppras)
Phillip Faber – succesen, der kom ind med coronaen
Af: Kim Ravn-Jensen
Den danske redaktion portrætterede i magasinet Visor nr. 17 to yngre mennesker, der begge har en konservatorieuddannelse i bagagen. De bruger den forskelligt – Phillip Faber bruger sin i så mange sammenhænge, at det kan være svært at bevare overblikket. Det overblik prøver vi hermed at formidle med udgangspunkt i Phillip Fabers dybe kendskab til dansk sangkultur.
Lidt fakta:
Født 1984
Konservatorieuddannet i komposition og direktion – talrige amatørprojekter samtidig
2013: Leder af DR’s Pigekor
2016: Første gang quizmaster i Den klassiske musikquiz
2017: Tildelt DR’s Sprogpris
2020: Vært i Morgensang med Phillip Faber (hver dag) og Fællessang – hver for sig (fredag aften)
Det gik pludselig stærkt
Visse af bladets læsere er muligvis opmærksomme på, at en smitsom virus begyndte at brede sig i Nordeuropa omkring marts 2020. Som leder af DR’s Pigekor tænkte Phillip Faber straks, at når nu folk sad isoleret i deres hjem, var der potentiale i at formidle den danske sangskat gennem massemedierne. I første omgang kunne DR’s ledelse ikke se lyset, men da et prøveskud på pigekorets facebookside opnåede 120.000 visninger, gav ledelsen grønt lys for Morgensang med Phillip Faber hver morgen på direkte flow-tv (også i radioen).
Personkult er ikke Phillip Fabers stil
Udsendelsen fik hurtigt over en million faste seere. Opskriften var én dansk sang fra guldalderen for 100 år siden plus en helt anden slags sang. På søn- og helligdage blev der sunget salmer, men på andre dage sang Phillip Faber popsange eller sange for børn. Alle sange fik nogle formidlende ord med på vejen.
Undervejs lærte Phillip Faber, hvad mange visesolister allerede ved: Tænker man på sin egen situation som solist over for et større publikum, begår man dumme fejl. I den situation hjælper kun et totalt fokus på værket og en helhjertet identifikation med publikum.
Men også den lektie tog Phillip Faber til sig og blev bedre og bedre. I sin sidste tid som morgenvært blev det muligt at invitere gæster i studiet – for eksempel den fra DR’s børneudsendelser kendte Bamse (et gigantisk klædningsstykke med en skuespiller indeni).
Mange danskere stiftede disse morgener for første gang bekendtskab med en anden side af professionel korledelse: Opvarmningsøvelser. At rulle med hofterne og lave underlige ansigter (for at smidiggøre artikulationsmuskulaturen) vil i lang tid fremover være forbundet med Phillip Fabers person.
På toppen trak Phillip Faber sig tilbage fra morgen-tv
Morgensang med Phillip Faber viste sig i sommeren 2020 at spærre for Phillip Fabers øvrige arbejdsopgaver, som er ganske mange: I regi af DR leder han pigekoret og Malko Dirigentskolen, og så er han quizmaster og drivkraften bag Den klassiske musikquiz, der på syvende år sender 10 episoder om året (en moderne udgave af Musikfrågan Kontrapunkt).
Men han fik da også skrevet en bog…
Phillip Fabers bog Den danske sang er skrevet sammen med Rikke Hyldgaard og er anmeldt på side xx i dette blad. Her får man dels væsentlige elementer af Phillip Fabers livshistorie, dels en gennemgang af hans 20 yndlingssange. Der er overtegnedes opfattelse, at skal den slags gøres for lægfolk, kan det næppe gøres bedre: Melodien får muligvis en mere udførlig beskrivelse end teksten (der nu også får sit), men det store fokus på sammenhængen mellem en god sangs hovedelementer rammer en garvet viseven lige i hjertekulen.
Unge sangskrivere kan af bogen erfare, hvordan en god melodi spænder sig i en bue med den højeste tone et sted mellem midten og slutningen. De kan også – suppleret med eksempler fra udenlandske melodier – erfare et simpelt grundelement i nordisk visekunst:
Hver stavelse har sin egen tone.
Ikke født til et liv med musik
Det fremgår af Phillip Fabers bog, at hans forældre var fremme i skoene på mange områder, men musikken havde han for sig selv. Heldigvis fik han tidligt en god klaverlærer, som kunne danne modvægt til en mere besynderlig karriere som drengesopran til begravelser og et drengekor, han aldrig befandt sig godt i.
Men han fandt sine præferencer inden for den danske sang og opdagede en dag, at hans barndomsværelse tidligere var komponisten Kai Normann Andersens arbejdsværelse. Efter tre år på et musikgymnasium tog han så konservatorieeksamen i direktion og komposition.
Voksen som 29-årig
Phillip Faber har selv fortalt, at da han i 2013 tiltrådte som leder af DR’s Pigekor, kunne han ikke længere klare sig som en ”flink fyr”. Det fremgår af bogen, at han dels overtog et kor med en velbegrundet arbejdsdisciplin, dels har udbygget den, så at godt 50 unge kvinder og deres dirigent i dag kan kombinere et maksimum af professionel intensitet med den afslappethed, der er nødvendig for at kunne gå på vandet, når det virkelig gælder.
Ét eksempel blandt mange: Før koret går på scenen, siger alle til hinanden: ”Alt er meningen!” Det skal forstås som, at enhver uregelmæssighed under koncertafviklingen skal forbigås af de andre og vil blive øjeblikkeligt tilgivet.
Alt er velovervejet
Overtegnedes respekt for Phillip Faber steg yderligere et par grader, da jeg så et tv-interview, hvor han var i studiet med kommunikationseksperten Christian Have. Her reflekterede Phillip Faber ubesværet over det mediepolitiske paradigmeskifte, der lå i, at flow-tv vendte tilbage efter at have været dømt ude af eksperterne: Pludselig ønskede danskerne at se samme tv-udsendelse samtidig!
Phillip Faber belyste ved samme lejlighed med flere udenlandske eksempler, hvordan korklang overalt har fået mere bund de seneste år – man kunne også kalde det saft og kraft. Det giver naturligvis mening, når sangene skal udtrykkes af kvinder i alderen 16-22 år. Den kategori opfattedes muligvis som ubefæstede sjæle ved korets etablering for godt 80 år siden, men samme opfattelse slipper man næppe af sted med i dag.
Phillip Faber nævner i interviewet også sit ”klovnegen”, som han blandt andet udnytter i sin rolle som quizmaster. Selv den side af sig selv har han altså fuldstændig styr på.
En stjerne er født – men hvilken?
Det er naturligvis en æresbevisning, at Phillip Faber sidste sommer opnåede at blive parodieret gentagne gange i tv-revyen ”Revy på afstand” (se billede nedenfor). Men ser man Phillip Faber gennem parodistens og manuskriptforfatternes briller, ser man en yngre mand, som er utilpas ved at møde det virkelige livs mere grumsede realiteter – en slags forvokset barnestjerne.
Og det er jo ikke den virkelige Phillip Faber. Jeg vover den påstand, at Phillip Faber i kraft af sine ubesværede og vidtspændende kompetencer er et nummer for stor til den almindelige, leverpostejsfarvede dansker. Her i landet opnår udøvende kunstnere ofte folkets kærlighed i kraft af deres fejl. Druk, uheld i kærlighed og almen uansvarlighed kan være et helvede for en kunstners nærmeste omgivelser – men sjældent for dennes karriere…
Skuespiller Carsten Svendsen parodierer Phillip Faber. Foto: ”Revy på afstand” – DR/A&M Productions
Forfatterens barnebarn lytter som etårig til den fællesnordiske børnesang Dyrene i Afrika (Egner/Rasmussen/Stentoft – privatfoto)
Kilder til denne artikel:
https://da.wikipedia.org/wiki/Phillip_Faber
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/phillip-faber-efter-faellessang-exit-jeg-kan-ikke-blive-ved-med-vaere-mr-nice-guy
Udsendelsen KulturHave på tv-kanalen dk4 med Christian Have og Phillip Faber
https://da.wikipedia.org/wiki/Morgensang_(tv-program) (komplet sangliste)
Bogen Den danske sang (ISBN 978-87-400-6331-8), Politikens Forlag (2020)
Phillip Fabers yndlingssange ifølge bogen Den danske sang (hvor sangene bringes og gennemgås):
Solen er så rød, mor (Bergstedt, Nielsen)
Sov sødt, barnlille (Grundtvig, Laub)
Det dufter lysegrønt af græs (Åhlén, Wirsén, Johansen)
Jeg ved en lærkerede (Bergstedt, Nielsen)
Den allersidste dans (B. Müller, Andersen)
Tit er jeg glad (Ingemann, Nielsen)
Tunge, mørke natteskyer (Knudsen, Nielsen)
Påskeblomst! hvad vil du her? (Grundtvig, Nielsen)
Spurven sidder stum bag kvist (Aakjær, Aagaard)
Der er ingenting i verden så stille som sne (Rode, Hamburger)
Den blå anemone (Munk, Harder)
Danmark, nu blunder den lyse nat (Larsen, Ring)
Nu går midsommer ind i Danmarks stue (Estvad, S.S.Schultz)
Nu falmer skoven trindt om land (Grundtvig, Nebelong)
Sig nærmer tiden (Blicher, Ring)
Man binder os på mund og hånd (Henningsen, Andersen)
I dit korte liv (Henningsen, Andersen)
Lyse nætter (Winding, Bentzon)
Se, nu stiger solen (Knudsen, Ring)
Dejlig er jorden (Ingemann, trad. schlesisk)
Denne artikel er tidligere offentliggjort i magasinet Visor (nr. 17)
