En aldeles charmerende og morsom samling af viser fra visesangerens egen produktion fra de to visesamlinger "Tøsealfabetet" og "Mandealfabetet".
Bent Lumholt, der nu er 70 år og pastor emeritus overgav sig for 10 år siden til sit andet jeg: fortælleren og visesangeren.
Han fortæller selv: "Det, der driver mig, er mødet med publikum. Det gør mig simpelthen høj.
... Jeg nyder også den frihed, rollen som troubadour giver til at bevæge og provokere (publikum)...
I mødet med 60 - 80 (tilhørere) skabes der et intenst "visens rum", hvor publikum giver lige så meget som jeg selv.

En cd, der meget morsomt, eftertænksomt, men også af og til på en tragisk måde, fortæller om 18 mænd og kvinder med glimrende musikals hjælp af Fuzzy (der har lavet arrangementerne) på piano, Huggo Rasmussen på bas og Jens Lysdal på guitar.


Anmeldt d. 8.7.2002