Denne spændende cd indeholder digte og sange af Erik Stinus med musik af bl.a. Per Warming. Erik Stinus er forfatter, oversætter og sangskriver. Han har udgivet over 30 titler.
Per Warming er forfatter, komponist, foredragsholder og højskolemand. Har bl. a. skrevet musikken til "Du kom med alt det, der var dig".Per Warming har tilrettelagt denne cd og tilhørende teksbog. Erik Stinus læser selv nogle af sine digte ind imellem sangene, og CD´en indeholder endvidere to optagelser af Erik Stinus sange med musik af Thomas Koppel,Savage Rose og fremført af Annisette.
Anmeldt d. 19.12.2002

Digteren Emil Aarestrup (1800-1856) fik aldrig sin digtsamling anmeldt, han blev nærmest tiet ihjel af sin samtid. Hans digte var nemlig fyldt med slet skjult seksualitet, angst og syndsbevidsthed, skriver Aarestrupkenderen Keld Zeruneith i forordet til den nye cd fra Erik Grip. Cd´en, der rummer 11 Aarestrupdigte med musik af Peter Abrahamsen og Grip selv, udkom i slutningen af 200 året for digterens fødsel. Det er en ualmindelig smuk præsentation af Aarestrup, som Erik Grip og forlaget Exlibris her har udgivet.
Hertil kommer, at Erik Grips dejlige stemme rigtig kommer til sin ret på baggrund af musikkerne Jes Jefsen, Steen Raahauge, Christian Alvad og de to professionelle portugiske fadoguitarister Paolo Valentim og José Elmiro.Peter Abrahamsen har komponeret musikken til de 8 af numrene, derudover bidrog Erik Grip selv med 3 af kompositionerne.
Anmeldt d. 8.7.2002


Danske Populær Autorer (DPA) - der er faglig interesseorganisation for den populære genres (herunder revyens) tekstforfattere og komponister - fejrede Den Danske Revys 150 års jubilæums-sæson med en CD med jubilæumsårets bedste revyperler. Undertegnede revyforfatter og viseven fik den spændende opgave at drage rundt til landets sommerrevyer 1999 og udvælge de viser og sange, der repræsenterede det bedste håndværk indenfor DPA's fagområde: tekst og musik. Et fagområde, der jo er sammenfaldende med Visens Venners interesseområde.
Det er første gang at en enkelt sæsons perler er samlet på denne måde, men samtlige skuespillere, 28 i alt - såvel stjerner som vandbærere - var omgående med på initiativet. Det blev til 20 festlige, flotte, eftertænksomme, skægge, pudsige, ironiske, tidssvarende, satiriske og meget forskellige viser. Et blandingsprodukt der mere end noget dokumenterer revyens mangfoldighed, og samtidig er et tidsdokumentarisk stykke Danmarkshistorie.
Samtlige numre er studieindspillet, således at teksterne ikke drukner i de latterkaskader som en live-indspilning ville medføre. Dette betyder samtidig ens vilkår for både de små og store revyers skuespillere, samt et meget mere homogent produkt.
Kapelmester for Rottefælden og Revyernes Revy, Jens Krøyer står for de velklingende arrangementer. Cd'en bliver til salg i billetlugerne i de kommende sommerrevyer, men som viseven får du naturligvis chancen for at erhverve den omgående.


Anmeldt d. 8.7.2002

Erik Grip, der har 40 års jubilæum som visesanger og troubadour i foråret 2003, udgav i 1975 LP-pladen Frank Jægerviser.
Nu genudgives den som CD med yderligere to "bonustitler": "Håndslag til Tony"( fra 1975) og "Den sorte fugl" (indspillet i 2002) samt to optagelser, hvor Frank Jæger selv læser digtene "Septemberdårskab" og "Romeo i grotten".
Et dejligt genhør, som kun kan anbefales.
Selvfølgelig kan man godt høre, at det er den helt unge Erik Grip, der synger disse dejlige viser, men viserne kan sagtens tåle genhøret efter de mange år.
Exlibris EXCLCD 15002
Anmeldt d. 19.12.2002

Den store rusiske digter, komponist og sanger Vladimir Vysotskij var elsket og værdsat utroligt højt i Sovjetunionen af alle, undtagen myndighederne. Hans sange og digtsamlinger cirkulerede "under jorden" mellem hans fanskare, der tæller milioner i USSR (da det eksisterede).
Den svenske troubadour Dan Fägerquist har sammen med gruppen Eldsjäl indspillet 10 af hans sange(på svensk - oversat til svensk fra fransk af Carsten og Ola Palmær). Det er en helt utrolig Cd!.
Dan spiller og synger på sin egen rå og samtidig smukt følsomme måde viserne, så man næsten tror, at der er Vysotskij selv, der synger.
En helt anderledes viseCd, der absolut må høres.
Cd-en kan skaffes via emailadressen /WINDOWS/TEMP/www.dan.fagerquist@swipnet.se">
Anmeldt d. 19.12.2002