Af: Leif Kirkvåg
Peter Abrahamsen har på forlaget Exlibris udsendt denne CD med 5 digte af Emil Aarestrup med ny musik af Peter Abrahamsen. Emil Aarestrup var læge i Nysted på Lolland i 1827 – 38 og skrev i de ti år, han boede der en digtsamling, der brød alle kulturelle tabuer ved at udtrykke tydeligt erotiske tanker og drømme. Det er især hans sanselige beskrivelser af kvinderne, hvor han kan falde i svime blot ved at se et stykke hud på en kvindes ankel, mens hun går op af en trappe, eller drømme sig hen, blot ved at se hende ryste sine hårlokker. Emil Aarestrup solgte kun 40 eksemplarer af sin digtsamling, og det var først da digterne Christian Winther og senere Georg Brandes fremhævede hans fine digte, at Aarestrup blev bredt anerkendt, men det var årtier efter hans død. CD’en udsendes i anledning af Nysted Vise- og Lyrikfestival i juni, men den står også fint alene.
15.5.2015