Af: Leif Kirkvåg
Halfdan Rasmussen ville i 2015 være fyldt 100 år. Teatret Optimis fejrer det ved at opføre cabaret’en ”Halfdan Livet er en morgengave” der er fyldt med hans finurlige og fjolle-fornuftige tekster og viser. F.eks. Noget om helte – Noget om kraft – Noget om kammermusik og mange andre samt nogle af hans børnesange og hans egen barndom på Christianshavn i København. Der er også tekster om arbejdsløsheden i 30’erne, modstandskampen, udlandsrejserne og om hans alderdom (hans skrumpealder). Teatret Optimis har gennem 24 år turneret med humoristiske og tankevækkende cabaret’er. Det har gennem årene spillet 14 forskellige forestillinger, hvor viser af bl.a. Bellman, Evert Taube, Cornelis Vreeswijk, Benny Andersen, Sigfred Pedersen, Poul Henningsen og Halfdan Rasmussen har været omdrejningspunktet. Mere om dette på www.optimis.dk CD’en Halfdan indeholder viser og tekster fra forestillingen af samme navn.
1.6.2015