Anmeldt af Leif Kirkvåg
Erik Grip har udgivet en dobbelt CD med en digitaliseret udgave af hans debutplade fra 1975 og en bonus­CD’en med 7 numre, hvor møder vi Erik Grips mere modne stemme, som den lyder i dag. Her bliver han hans guitarspil suppleret med Henrik Gunde på klaver og Esben Eyermann på bas. Michael Søby skriver på hjemmesiden www.CPHCulture.dk ”... Det er Erik Grips måde at læse en tekst, der virkelig imponerer her. Intet under at Frank Jæger efter den første udgivelse skrev et rosende brev til Erik Grip. For allerede den gang var hans vores fineste nationaltroubadour. Det er han gudskelov stadig”. Et udsagn, jeg er helt enig i. Erik Grips smukke, lyriske stemme og hans store indføling med teksterne gør, at jeg helt ”svømmer hen” og nyder et af de her stille øjeblikke, hvor hverdagens stres og jag glemmes, og sjælen kan nå at indhente mig. Viser er digte sat i musik og fremført med indlevelse og følelse, og dette er Erik Grips ”Frank Jægers Viser et godt bevis på.
10.11.2015