Af: Holger Bjørnholt-Fink
Jeg har det ellers ikke så godt med viser/sange med religiøst indhold; De kommer let til at virke for anmassende for mig. Det gælder dog ikke i dette tilfælde. At Torben Wahlstrøm er troende, er der ingen tvivl om, når man hører hans sange, men modsat så mange andre virker sangene inderlige uden at være forkyndende. Og ens trosforhold er ens egen sag. Torben er i besiddelse af et fint og gedigent sangskrivertalent. Han har gode melodier og tekster med indhold og dybde i. Når dertil kommer god og tydelig stemmeføring og varieret og kompetent akkompagnement, er det svært at komme på noget decideret negativt at sige. Skal jeg komme på noget, skulle det være det, at jeg personligt kunne ønske mig en sang eller to med lidt mere fut i, men det er nok ikke lige Torbens stil, og det anerkender jeg.Det er absolut høreværdigt, dette her, uanset hvilken tro, man bekender sig til (med mindre man er religiøs ekstremist) og kan anbefales at lytte til.
Gateway Music CD 04-2017

 

 

 Af: Holger Bjørnholt-Fink
Peter Abrahamsen er gammel i gårde og har i tidens løb promoveret så kendte sangere som Erik Grip og formidlet samarbejdet mellem Povl Dissing og Benny Andersen, så han er ikke hr. Hvem-som-helst. Imidlertid er han også sanger og sangskriver, om end han som regel nøjes med at komponere melodier til andres tekster. Det gælder også i dette tilfælde; dog har han også haft en finger med i spillet på cd’ens første visetekst, der oprindelig er på engelsk af skotske Robert Burns, men oversat og gendigtet af først Emil Aarestrup og nu igen af Peter Abrahamsen. Melodierne står han helt selv for, og alle er – som titlen på cd’en mere end antyder – sehr langsam, et udtryk Peter har lånt fra en af sine yndlingskomponister Gustav Mahler. Der er i alt 5 numre på cd’en, alle, med undtagelse af det første, med tekst af Emil Aarestrup. For ikke indviede var Emil Aarestrup en dansk poet fra første halvdel af 1800 tallet, der først blev anerkendt længe efter sin død. Samtiden fandt hans digte for erotiske. Backingmusikerne på cd’en er alle i særklasse, lige fra bassist Bo Liengaard over pianist Torben Kjær og guitarist Ole Bendix til Jens Hørring Olsen, der spiller skotske small pipes på det førstnævnte nummer for at give det en skotsk stemning. Og ikke at forglemme Sidse Holte, der udover kor på et par numre synger det afsluttende nummer Kom Guds engel, stille død. Det er en god skive, Peter Abrahamsen her har begået. Den er simpelt hen dejlig at lytte til. Peter er efter min mening ikke den helt store sanger, men han bruger sin stemme godt og udtryksfuldt, og resultatet er mere end høreværdigt.
Exlibris EXLCD 50043

Af: Holger Bjørnholt-Fink
Det er en meget indadvendt cd, denne her. Det skriver Marianne og Michael også selv. Teksterne bærer i den grad præg af det (der er mange gode imellem) og det samme er tilfældet med melodierne. Og netop dette sidste forhold gør, at de gode tekster kommer for lidt til deres ret – efter min mening. Mariannes klare vokal er cd’ens største aktiv, Hendes stemme går rent ind og står meget flot, selvom hun bruger lige rigeligt af sin evne til vibrato. Det behøver du ikke at gøre så konsekvent, Marianne, men det er vel en smagssag, går jeg ud fra. Michaels vokal dukker sig mere. Den står mindre klart, er mere gemt væk, mere introvert. Det er lidt synd, da det (efter min mening) i høj grad medvirker til, at helhedsindtrykket bliver FOR indadvendt. Teksterne bør komme mere til orde, hvilket melodierne kan hjælpe til med. Det gør de efter min mening ikke i denne sammenhæng. Det bliver lidt for pænt og lidt for – måske ikke ligefrem kedeligt – men noget ensformigt. Musikerne spiller upåklageligt, men heller ikke de brillerer på nogen måde. Det kan de sikkert godt, hvis det skal være, men det skal det tilsyneladende ikke i denne sammenhæng.
ExLibris EXLCD 30188

Af: Holger Bjørnholt-Fink
Det er et virkelig gedigent værk, Drachmanns Venner (alias Lene Oustrup og Peter Lorenzen) her har begået. Ikke nok med, at de har skrevet en fortrinlig bog om Drachmanns liv, levned og digtning efter grundig research alskens steder; de har også suppleret bogen med en cd, hvor de har indspillet og indsunget en række af Drachmanns digte. Hatten af for det! Bogen er nærmest et overflødighedshorn af oplysninger med talrige illustrationer (mange i farver) samt fotos, der har relation til digteren. Og alle tekster fra cd’en er gengivet med fyldestgørende kommentarer. Og nej, Midsommervisen er ikke med – hverken i bogen eller på cd’en. Det er nok med velberådet hu. Den er jo mere end velkendt, og det er mit indtryk, at Lene og Peter gerne vil introducere os til nogle af digterens mindre kendte tekster. Disse fremføres på cd’en primært akkompagneret af Peters sublime guitarspil, af og til støttet af Lenes tværfløjte og Leif Ernstsens harmonika, ligesom han og Bente Kure synger kor på et enkelt nummer. Peter har også komponeret en del af melodierne på cd’en og han viser sig her som værende en habil visekomponist. Derudover er han også sanger med et flot udtryk og god klang. Lene har det sværere med klangen. Hun har en tydelig diktion og et udmærket udtryk, som især kommer til sin ret i digtet om de to gamle, hvor hun reciterer. Derimod kniber det med klangen på stemmen, når hun synger, men hendes engagement kan ingen tage fra hende. Jeg er lidt skuffet over hendes yderst spartanske fløjtespil på cd’en; jeg har hørt hende spille ved flere lejligheder, og det er mit indtryk, at hun kan meget mere, end man hører her. Cd’en er produceret af Leif Ernstsen.
Bog: ISBN 978-87-970113-0-0 CD: DV20171

Af: Holger Bjørnholt-Fink
Jette Marckmann har taget Trilles sange til sig; hun har fået lov af Trille selv. Cd’en udkom sidste år i november, kort tid efter Trilles død i oktober. Det er en cd, hvor man bliver ledt tilbage i tiden til Trilles egne plader, selv om Jette har sin egen vokale stil og sit eget udtryk. Opbakningen af Øjvind Ougaard på sublimt klaver, Ole Fick med sin blændende guitar og Mads Vindings kompetente basspil gør sit til en høreværdig oplevelse. De tre musikere får da også lejlighed til at brillere uden vokal. Udvalget af sange er et pænt gennemsnit af Trilles egenproduktion. Personligt kunne jeg have undværet et par stykker til fordel for nogle andre, men det skal ikke komme Jette og co. til skade. Kan man lide Trille, bør man også kunne lide denne skive.
ExLibris exlcd 30182.