"En af mine venner har en kollega, der engang var ude for…" Sådan begynder den typiske vandrehistorie. Bjarne Lisby, der er kendt i mange visesammenhænge, har sat 15 sjove og underfundige historier på vers og komponeret musik til dem. Melodierne er nærmest folkemusikagtige, og synger med et glimt i øjet og et smittende smil på læben. Der er mange gode historier med, f.eks. "Brændt barn lugter ilde" (der handler om et uheldigt toiletbesøg) , "Bil til salg" (om en luksusbil til salg)og "Spændende krydderier" (om bedstemors aske) og mange andre. Cd'en er ikke sponsoreret af Dansk Vandrelaug, men derfor kan man godt gi´ den ben at gå på.


Anmeldt d. 8.7.2002


Hvor er det godt, at der stadig er nogen, der holder liv i den danske sangskat og visetraditioner.
Bente og Leif´s cd med 16 viser og sange af Aakjær er en perle.
3 af numrene er sat i musik af Bente Kure, resten er de traditionelle melodier, som vi kender og holder af.
Bentes sangstemme og hendes tydelige udtale klæder Aakjær godt.
Leif Ernstsen spiller et akkompagnementpå harmonika, der er utroligt flot, og som burde kunne danne skole for andre harmonikaspillere, der giver sig af med at akkompagnere.
Musikarrangementerne er fantastiske - uden at de på noget tidspunkt tager magten fra det egentlige: teksten.
På cd´en medvirker desuden Jes Jefsen på bas, Al Damlund på saxofon og basklarinet, samt Annette og Karen Kure som kor.
En dejlig cd, som varmt kan anbefales.

Anmeldt d. 19.12.2002

Bellman i Danmark
"Intet sted uden for Sverige har Bellmans viser haft så stor en gennemslagskraft som i Danmark, der med rette betragtes som Bellmans andet hjemland", skriver Carl Colin Eriksen i sit forord i den medfølgende bog til den danske udgivelse af 2 Cd’er ved navn "Bellman i Danmark", som Selskabet Bellman i Danmark har udgivet. Cd’erne indeholder i alt 46 viser og sange, heraf 29 nyindspilninger.
De 2 Cd’er har overskrifterne "Svenske Bellmantroubadourer i Danmark" – "Bellmantraditionen i dansk litteratur" – "Bellman sunget på svensk af danskere" – Fredmans sange på dansk" og "Fredmans epistler på dansk" . Dertil kommer den fremragende lille bog, som indledningen til denne anmeldelse er taget fra.
Denne bog på 160 sider er en guldgrube af oplysninger om Bellmans liv og digtning, hans personer og verden og sidste halvdel af 1700 tallets Stockholm.
Endvidere er der mange dejlige illustrationer, samt en indføring af Bellmans liv og univers og grundige kommentarer til de enkelte numre på Cd’erne.

Anmeldt d. 19.12.2002

En aldeles charmerende og morsom samling af viser fra visesangerens egen produktion fra de to visesamlinger "Tøsealfabetet" og "Mandealfabetet".
Bent Lumholt, der nu er 70 år og pastor emeritus overgav sig for 10 år siden til sit andet jeg: fortælleren og visesangeren.
Han fortæller selv: "Det, der driver mig, er mødet med publikum. Det gør mig simpelthen høj.
... Jeg nyder også den frihed, rollen som troubadour giver til at bevæge og provokere (publikum)...
I mødet med 60 - 80 (tilhørere) skabes der et intenst "visens rum", hvor publikum giver lige så meget som jeg selv.

En cd, der meget morsomt, eftertænksomt, men også af og til på en tragisk måde, fortæller om 18 mænd og kvinder med glimrende musikals hjælp af Fuzzy (der har lavet arrangementerne) på piano, Huggo Rasmussen på bas og Jens Lysdal på guitar.


Anmeldt d. 8.7.2002

VVD er en paraplyorganisation for  foreninger i Danmark, som har tilladelse til at benytte navnet Visens Venner.  VVD har ca. 3300 medlemmer fordelt i 29 foreninger over hele landet. Lokalforeningerne rummer en kerne af medlemmer, som aktivt beskæftiger sig med visen - det være sig som sanger, digter, komponist eller akkompagnatør.  Foruden den udøvende kerne består foreningerne af et trofast og viseelskende publikum, som mødes til visearrangementer, hvor solist-optræden og fællessang veksler.

2020 Ryslinge 2

Det traditionsrige visekursus på Ryslinge Højskole er vel overstået for i år. Sådan kan stemmetræning også tage sig ud på billede. Hvordan mon det lyder? Foto: Jens Ole Pedersen.
Visens Venner Danmark er medlem af Nordvisa som er en fællesnordisk interesseorganisation til fremme af den skandinaviske visekunst. Her kan du finde info om visearrangementer i hele norden.


Vi er i gang med omlægning af hjemmesiden. Der vil gå nogen tid inden det hele er på plads.