Hanne Rikke Madsen fra Visens Venner København synger “Noget om skørhed”.
Fornem pris til Visens Venner Amagerland
Tom Aggerholm fra Visens Venner Amagerland modtager Tårnby Forenings Råds foreningspris 2024. Præmien var mad til alle, både medlemmer og gæster på en viseaften.
Pålægsbord / viseaften i Visens Venner Hjørring.
Mandag den 6. maj. Traktementet er en 25 år gammel tradition, gratis for medlemmer. Emnet for
aftenens viser var ”Viser i solen skær”. Et oplæg til sol og sommer, hvor maj-arrangementet ellers
plejer at have flest viser om forår.
Planlægningsmøde i Visens Venner Helsingør
Efter et konstruktivt møde kom instrumenterne frem og der blev spillet og sunget.
“Fra vugge til krukke”
Visens Venner København har holdt viseeftermiddag i Metronomen.
I denne lille video ses Leon Hegelund og Tommy Nielsen synge en bid af “Lykke”
En blandt publikum udtalte:
“Hermed en anmeldelse af en festlig koncert i Metronomen den 22. september 2024 kl. 15. Ankommer planmæssigt med Metroen og slentrer over til Metronomen. Vel ankommet træder man ind i den pompøse bygning, der danner en god ramme for en god koncert. Hvad forventer man. Man bliver mødt af munter larm fra de mange festklædte deltagere. Tonen er ligesom slået an allerede ved ankomsten, man hygger sig.
Præcis kl. 1500 starter 2 timers koncentreret samvær, hvor visesang når op i et højere luftlag, fællessang og eminente solister, der hver især får minderne til at stå i kø.
Et virkeligt godt udvalg at både ældre og nyere viser bliver afviklet i et tempo, der godt kunne give lidt åndenød.
En visekoncert, fra Vugge til Krukke, der ikke vil blive glemt” F.G.
Visens Venner Danmark har afholdt regionalmøde i Øst.
Snakken gik livligt, og det blev et meget konstruktivt møde.
Uddeling af årets visepris 2024
Uddeling af årets visepris 2024 til MC Hansen. Prisen blev uddelt i samarbejde med festivalen Musik over Præstø Fjord.
MC Hansen fik viseprisen 2024 for for sin evne til at fortælle historier – både når han taler, og når han synger.
Han evner at gøre det specifikke til noget generelt, som alle kan identificere sig med.
Stort tillykke til MC Hansen med prisen.
Uddeling af (forsinkede) visepriser
På festivalen Musik over Præstø Fjord blev der (noget forsinket) uddelt fysiske visepriser.
Bente Kure og Leif Ernstsen fik deres fysiske bevis for at have modtaget viseprisen 2023. Atter engang tillykke.
Fin Alfred fik sit fysiske bevis for at have modtaget viseprisen 2022. Atter engang tillykke.
Visens Venner Danmark optræder på Musik over Præstø Fjord
På festivalen Musik over Præstø Fjord var Visens Venner Danmark inviteret til at spille i bålhuset. VVD blev repræsenteret af: Lene og Peter samt Nellie og Frank.
Nellie og Frank synger åbenbart noget meget alvorligt….
Lene og Peter synger og spiller Kald det kærlighed.
Sommerfest i Visens Venner Ballerup
Visens Venner i Ballerup havde valgt en smuk sensommerdag til deres årlige sommerfest. Stemmerne blev flittigt brugt – til stor glæde for både naboer og forbipasserende. Efter middagen flyttede alle indendørs, og stemmerne kom atter i brug.
“Musikkens arnested er i hjerternes ild og bagom lidenskabens lukkede dør”
– Anonym