Visens Venner Masterclass 2017

Visens Venners Masterclass 2017 har affødt så mange reaktioner, at den nu får sin egen side med nyheder, opfølgninger og erfaringsudveksling

Masterclass blev afsluttet med en koncert søndag eftermiddag. Her blev en prolog og en epilog læst op af Lise Ketilsø. Teksterne var rimede med vid og bid, skrevet af Fritz Tandrup. Læs dem her.

Video fra Masterclass

Jeg har fået tilladelse af vore to instruktører, Jon Hollesen og Britt Hein, til at bruge de video-optagelser, jeg har lavet, til undervisning internt i Visens Venners lokalforeninger. Jeg har tænkt mig følgende:

1) De kursusdeltagere, der ønsker det, får to DVD'er, hvoraf den ene er koncerten og den anden er Jon og Britts instruktion af kursusdeltageren.

 

2) En tips og tricks DVD, der kan bruges som inspiration på hulemøderne. Til det formål er jeg begyndt at opdele optagelserne i emner, der kan være af almen interesse og som vi alle kan lære af.

 

Denne side vil blive opdateret, så alle kan følge med i, hvor langt jeg er i processen.

 

Ikke alle kursusdeltagere ønsker at deltage på tips og tricks DVD'en. Det er naturligvis helt i orden.

Skriv en mail til mig, hvis du har deltaget i kurset, men ikke ønsker at medvirke på Tips og Tricks DVD'en. Du kan naturligvis stadig få DVD'en med koncerten og din egen instruktion. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad det kommer til at koste, men det vil være overkommeligt for alle.

 

Status lige nu

Efter en hel del tests, har det vist sig, at DVD ikke virker tilfredsstillende. Derfor tilbyder jeg USB-sticks med den personlige instruktion. De koster 60 kr. De første er afsendt. Skriv til mig, hvis du har deltaget i masterclass og er interesseret.

 

Ole.