Fra sideman til solist
Af: Ole Christensen
Perry Stenbäck og Dekansorkestern træder i karakter med CD’en ”Just nu när inget är for evigt”. Perry har klare synspunkter om, hvad der skal til, for at visen klarer sig i den skarpe konkurrence fra andre musikgenrer.
Ingen i vise- og folkemusikkredse er i tvivl om, at Perry Stenbäck er en fremragende guitarist. Han er flittigt benyttet som studiemusiker og turnerer i efteråret 2018 med Sebastian. Det blev til også en turné i Norge med Lars Martin Myhre med en lille afstikker til Danmark i september. Men samtidig har Perry gruppen ”Dekansorkestern”, der i begyndelsen af september udgav CD’en ”Just nu när inget är for evigt” ved et releaseparty i Jelling Musikforenings regi på Byens Cafe.

Find legekammerater
Perry har valgt at træde ud af den tilbagetrukne rolle som studiemusiker og selv satse på en karriere, men han er ikke ”kun visesanger”, for som han siger:
”Prøv at se, hvilken musik vi er oppe imod. En mand med en guitar holder ikke længere, så hvis visen skal overleve som genre, må manden med guitaren finde sig nogle gode legekammerater. Det vil jeg opfordre alle visevenner til at gøre.”
Det var netop hvad en af Perrys inspirationskilder, Cornelis Vreeswijk, formåede: Han fandt sammen med Sveriges unge, begavede jazzmusikere og kunne på den måde supplere de specielle blå toner, der var karakteristisk for Cornelis Vreeswijks guitarspil. Det var et bevidst kunstnerisk valg. Med mange timer i øvelokalet og på rytmisk konservatorium har Perry Stenbäck truffet et andet kunstnerisk valg. Han har ganske bogstaveligt flere strenge at spille på. De sidste to gange, jeg har været til koncert med ham, har han præsenteret publikum for en ny guitar – denne gang en spansk som han havde købt samme dag:
”Min guitarsamling er altid komplet – minus én”, siger han med et grin.

Forandring fryder
Gode legekammerater giver selvfølgelig større musikalske muligheder. Publikum vil hellere overraskes end kede sig. Et godt program skal være afvekslende:
”Hvis du får gæster, ville du jo aldrig servere laks til forret, laks til hovedret og laks til dessert!”, siger Perry. Det er en vægtig begrundelse for, at det er nødvendigt for manden med guitaren at finde legekammerater, der kan hjælpe med at gøre et længere program interessant. ”Dekadansorkestern” er opkaldt efter Cornelis Vreeswijks vise af samme navn. Og her har Perry Stenbäck fundet sine legekammerater – og legen er god!
Hustruen, Christine Dueholm, er bandets bund med sine energiske trommesoloer, der engagerer og udfordrer medspillere og publikum. Det er svært at lægge percussion på viser – historien skal også fortælles i rytmer – og det bliver den – uanset om den er stille og intens eller den havner ude hos publikum et sted nede i maven. Du vakner (Du vågner) er Perry’s kærlighedserklæring: Vi tog chancen. Tænk at vi turde og tænk at det gik godt. Naja Storebjerg har en både top og bund, tyngde og sårbarhed i sin vokal. Både live og i CD sammenhæng bliver det udnyttet optimalt til at forstærke det musikalske og tekstmæssige udtryk. Bassisten, Henrik Kunz gør sit arbejde til UG. Desværre er det bassistens forbandelse, at man tager smukke baslinjer som en selvfølge – og det er en rigtig skam. Lyt godt efter bassen! Samspillet i rytmegruppen understreges i Sibelius 8:e (Ingvar Hovland/Lars Martin Myhre).

Sprudlende musikglæde
Det kan ikke lade sig gøre at overføre stemningen fra en livekoncert til CD. Heller ikke selv om CD’en er indspillet live. Det ville være som at sammenligne oplevelsen af en levende person med en video eller et fotografi. Kontakten til publikum opstår i situationen. Den opstår i fysisk nærvær. Det er noget ”Dekadansorkestern” kan – det er dét, vi alle sammen gerne vil. Samvær, nærvær. Som en slags kompensation kan man, når man omplanter materialet til en CD, komme til at overproducere og lægge effekter på, så den musikalske ”lækkerhed” stjæler alt for meget af udtrykket. På ”Just nu” er Perrys vokal heldigvis lagt så højt i mikset, at den går igennem. Han skal også roses for tydelig diktion. Det må betyde, at CD’en kan forstås og påskønnes i alle nordiske lande. Arrangementerne er smukke og gennemtænkte, men jeg tror sagtens ”Dekansorkestern” kunne klare sig uden hjælp af andre musikere på en CD. For selv her er den sprudlende musikglæde ikke til at tage fejl af. Det høres blandt andet på Incestvisa og Sonja och Siw.
En meget travl kalender vidner om, at det er lykkedes Perry at nå ud over scenekanten som studiemusiker, men også som solist med rigtig gode legekammerater. Måske vil CD’en først og fremmest blive solgt ved en af de mange koncerter, men den kan også købes fra hjemmesiden.