Søren Krogh - Fortroligt (live)
Visen havde ingen professionelle udøvere, hvis der ikke også var en række anonyme troubadourer som man træffer i klubberne og udenfor mediernes omtale. Det er typisk for disse troubadourer, der hele tiden ufortøvet drager land og rige rundt og synger deres egne og andres viser, at de også selv må finansiere deres cd-udgivelser uden støtte fra nogen side.
Søren Krogh, der i 1998 debuterede med sit anmelderroste album "Indianerdrengen" er nu atter på banen med en ny vise-live-cd.
Der er tale om 11 viser, som Søren Krogh selv har skrevet tekst og musik til, og optaget live på 2 koncerter i november 1999 af hvilke jeg synes bedst om "Troubadourens sidste job", med en beskrivelse af den udøvende, som de fleste af os kan genkende.
Det, at cd'en er optaget foran et levende publikum, viser tydeligt, hvilke arbejdsforhold en visesanger har i dagens Danmark.


Anmeldt d. 8.7.2002