Med paryk og vanter.
Susanne Breuning, akkompagneret af Poul Erik Christensen

Når Bodil Steen blev spurgt, om hun ville komme ud i en forening for at optræde, svarede hun ofte: "Jeg kommer med paryk og vanter."
I 1996 lavede Susanne Breuning en forrygende flot cabaretforestilling over Bodil Steens liv og karriere. Forestillingen er indspillet på denne cd. Mange af sangene kender vi jo, men der er også nogle mere ukendte viser med.
Poul Erik Christensen, der sidder ved flyglet, har givet viserne en lidt anden - men bestemt ikke dårligere - musikalsk indpakning end den oprindelige.
Cd´en indeholder følgende viser: Den er så sød(den lille blå elefant)-Kallemand - Je`ve`ik`hvodden - To nye tænder - En tosset pige - Lille Lalalloo -Vidste du det? - Det lyse mirakel - Vardes vilde liv - Min nye sommerhat - Erotikkens magt - K.F.U.K.visen - Sidde og sy-Problembarnet - Raketvisen. Alt i alt 15 viser af gode forfattere som Knud Pheiffer, EPE, Mogens Dam, Åge Stentoft, PH, Børge og Arvid Møller.

Anmeldt d. 19.12.2002