Michael Staun - Live
Michael Staun, som jeg tidligere har anmeldt på denne side, er en ny og moderne type visesanger, der her optræder som stand-up komiker og visesanger med egne viser, optaget på det kendte spillested Skraaen i Aalborg i april 2006.
Det er en helt utrolig morsom visekoncert, vi her præsenteres for.
Nu har jeg altid selv holdt meget af den specielle nordjyske form for humor, som bl.a. Niels Hausgaard også udøver. Sammenligningen er ikke helt tilfældig, for det er samme stil, Michael Staun her præsterer, men alligevel helt  på sin egen facon.
De 10 viser og publikums reaktioner fortæller mig, at her er en visesanger, som vi forhåbentlig kommer til at høre meget mere til i fremtiden.
Her bliver grint (meget) og grædt, og stemningen i salen er helt på kogepunktet af begejstring, og jeg er helt misundelig over, at jeg ikke selv oplevede den koncert.
Cd'en MS0002 kan købes i forretningerne fra den 10. oktober 2006, eller hos
Mishael Staun, Dreamhouse, Rendsburgade 9, 9000 Aalborg. Tlf. 61 70 98 98

Anmeldt den 29.9.2006