Michael Staun
Demo-cd indeholdende 7 viser
Normalt anmelder jeg ikke demo-cd´er eller hjemmebrændte cd´er, men ingen regler uden undtagelser.
Michael Staun er en ung musikstuderende fra Nordjydsk Musikkonservatorium i Aalborg, der skriver også sange og viser.
Hans måde at synge viser på minder meget om Allan Olsen og Johnny Madsen, det vil sige vedkommende tekster og melodier, men med manglende rim og endelser i sproget, som denne anmelder er for gammeldags til at kunne lide. Sproget fortjener ordentlig udtale, der er nok der sjusker med det i dag, hvor dansk i forvejen er stærkt truet af engelsk som sangsprog.
Michael viser med denne cd gode evner og muligheder, men jeg synes, at han skal arbejde med at udvikle sin egen stil og ikke efterligne idolerne.
Viserne og sangene beskriver Michael Staun selv som et lille, gammelt, skævt, men solidt bondehus, der er blevet malet og renoveret.
Grundlæggende bygger det på gamle og holdbare danske musiktraditioner som viser og spillemandsmusik, men med fornyelser, så teksterne passer til det liv, vi lever i dag.
En af sangene, Bimse, lå på et tidspunkt på 13. pladsen på DR´s Dansktoppen.
En "rigtig" cd udkommer forhåbentlig senere.
Anmledt d. 8.7.2002