I tidens tegn - Merete Kingo
En debut-cd med salmedigteren Thomas Kingos tipoldebarn Merete med 12 søde, romantiske og hverdagsbeskrivende viser. Visesangeren synger smukt om kærligheden, at vente barn, de gode mennesker og dem, der gør livet besværligt, småbørnsfamilierne og hverdagens trivialiteter.
På cd'en medvirker de professionelle studiemusikere John von Daler, Lars Bo Nielsen, Asger Jacobsen, Jesper Falkenstein, Simon Kirk og Øyvind Ougaard.
De musikalske arrangementer har John von Daler stået for, og Merete Kingo er præget lidt for meget af at skulle følge musikken, og får ikke rigtigt lov til at fortolke sine tekster som visesanger.
Alt i alt en smuk viseplade af de mere lyriske. Jeg kan anbefale pladen - ikke mindst til de, der kan lide en sangstemme, der minder både om Joan Baez og Marianne Knorr.
Cd´en fås ved henvendelse direkte til Merete Kingo,
Valhalvej 26, 4000 Roskilde. Tlf. 46 36 86 88/40 19 70 34



Anmeldt d. 19.12.2002