Ekbátana - Kurt Ravn synger Sophus Clausen Digte
sat i musik af Bodil Heister.
Tiden er (også) til romantik. Det kan man høre på mange af de cd´er, der er udkommet i de senere år
Sophus Clausen (1865 - 1931) skrev om kærligheden, erotikken, romantikken og glæden ved livet.
Interessen for Sophus Clausens fabulerende og erotiske lyrik er stærkt voksende i de senere år i erkendelsen af, at han var en af vor tids store lyrikere.
Flere af vore moderne komponister har sat en del af hans digte i musik.
På denne cd har Bodil Heister komponeret et moderne, varieret tonesprog, der på en gang både rummer rytmiske og meget romantiske melodier, og lige som Sophus Clausens digte er dejligt mundrette og tidsløse, så er hendes musik sangbar og følger teksterne meget fint.
En dejlig lyrisk cd, der appelerer til mange visevenner.
CMC Records 652-2

Anmeldt d. 19.12.2002