11 ubesvarte anrop
Norske viser med Kari Bremnes

Kari Bremnes er et næsten ukendt navn i Danmark, men i Norge har hun nu udgivet sin 13. Cd med viser med egne tekster.
Hun har en meget smuk og indtrængende stemme, der yder sine viser en smuk og velformet klang, og med så tydelig udtale, at man næsten ikke bemærker, at hun synger på nynorsk.
Teksternes indhold på denne Cd handler mest om at være et andet sted i tankerne, når man skulle være nærværende, eller om den elskede, der ikke er tilstede og som måske aldrig kommer.
Kari Bremnes har, så vidt jeg ved, kun sunget i Danmark et par gange på den nu hedengangne Nordisk Vise- og Folkfestival i Vordingborg.
Hende kunne vi godt tåle at høre mere til i Danmark.
Exlibris

Anmeldt den 21.11.2003