Vinterdigte
Eddie van Lüthje og Eddie'oterne

Denne dejlige cd indeholder 24 digte af Halfdan Rasmussen, alle sat i musik af Eddie van Lüthje.
Digtene udkom i 1965 under navnet "Julekalender for voksne", men digtene er meget mere end en julekalender,
de er en blanding af eftertænksomhed, kærlighed, erotik, venskab, livserfaringer og erindringer fra Halfdans barndom.
Med tilladelse fra Halfdans søn, Tom Nagel Rasmussen, har Eddie givet digtene nye titler,
og lavet en dejlig og flot arrangeret visecd.
Ud over "Eddieóterne, der består af Marcel Vos, Jesper Kirkbøl, Henrik Drent og Susanne Hjelm,
har også Troels Jensen, Huggo Rasmussen, Leon Hegelund, Jarno Varsted, Morten Nygaard og Lars Krarup
medvirket til at gøre numrene til en lyst af vellyd at lytte til.

Anmeldt den 15.11.2007