Sange til morgen og aften

To sangbøger udgivet af Edition Wilhelm Hansen i 2004.
En bog med tekster og noder og en bog med tekster og klaverarrangementer med becifringer.
Bogen indeholder 114 morgen- og aftensange og -salmer. En del er kendt i forvejen, men langt de fleste er nye og for de fleste af os ukendte. Det er et godt og spændende initiativ, Wilhelm Hansens forlag her har taget, og jeg har virkelig frydet mig over at blade bøgerne igennem og fundet mange sange og viser, som jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med. Det eneste minus er, at man kun kan få noder med becifringer i den store bog med klaverarrangementerne. Det havde været dejligt, hvis becifringerne også var med i den mindre tekstbog, der har en god handy størrelse. Jeg håber, at det bliver rettet i næste oplag.
Absolut anbefalelsesværdig for sangere og musikere.
Anmeldt den 1. oktober 2006